Vold i hjemmet berører tusindvis af danske børn

Flere undersøgelser har i denne uge blotlagt, at flere tusinde danske børn har været vidne til eller ofre for vold i hjemmet. I går mødtes politikere og fagfolk på Christiansborg for at diskutere problemet.

Således konkluderer den ene rapport, som i tirsdags udkom fra Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, at hvert tyvende barn, 5,3 procent, er vokset op i en familie, hvor der i barnets første otte leveår er sket en form for vold i hjemmet, som har ført til enten politianmeldelse eller til en registrering på en skadestue. Og selvom børnene ikke selv skulle blive udsat for volden, påviser rapporten, at det at være vidne til vold i hjemmet kan få store konsekvenser for børnene.

Sammenlignet med en kontrolgruppe af børn med samme baggrund bliver dobbelt så mange af de voldseksponerede børn anbragt uden for hjemmet eller får forebyggende foranstaltninger.

Af rapporten fremgår det, at der fra 2010 til 2015 er sket en tredobling af antallet af anmeldelser om vold begået mod børn under ni år, hvilket dog ikke er ensbetydende med en tredobling af voldsepisoder som sådan.

Rapporten refererer desuden en SFI-rapport fra 2016, hvori godt hver sjette barn i 8. klasse, 17 procent, i en spørgeskemaundersøgelse svarede, at de havde været udsat for fysisk vold fra mindst en af deres forældre inden for de seneste 12 måneder. I en anden refereret undersøgelse fra Børnerådet i 2016 svarede knap hvert tiende barn i 7. klasse, ni procent, at de havde været udsat for grov fysisk vold som slag eller spark inden for de seneste 12 måneder.

Kilde: Vold i hjemmet berører tusindvis af danske børn – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • Livsværdier (01) Bertel Haarderhttps://www.youtube.com/watch?v=rtkt8pKMafk Dina Al-Erhayem Fra KKRTV interviewer Bertel Haarder i programmet Livsværdier. Bertel Geismar Haarder er en dansk politiker fra partiet […]
  • Alene Kristus er mit håb https://www.youtube.com/watch?v=BJmVzONITuQ Signe Walsøe - Alene Kristus er mit håb (In Christ alone my hope is found) 1. Alene Kristus er mit håb,han er mit sikre sejrsråb.Min […]
  • DNPS26: Efeserbrevet 51 Saa efterlign da Gud som kære Børn, 2 og lev jeres Liv i Kærlighed, som Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som viet Gave og Slagtoffer til en Vellugt for Gud. 3 Lad […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 131 Før Paaskefesten vidste Jesus, at nu var hans Time slaaet, og han maattte bort fra denne Verden, bort til Faderen. Men sine egne her i Verden dem havde han elsket, og dem elskede han til […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development