18. Oktober: Velkommen hjem

andagt nicki 18,10,15

VELKOMMEN HJEM

Hvis du vender om, Israel, siger Herren, skal du vende om til mig. Hvis du fjerner dine ækle guder fra mig, skal du ikke være hjemløs (Jer 4:1).

Det første, du må lægge mærke til, er dette ’hvis’. Her er ingen tvang, og her er ingen ’uimodståelig nåde’ eller andre teologiske krumspring. Her er et ganske frit valg: ’Hvis du vender om’. Det næste, du må lægge mærke til, er hvem, der skal vendes om til; nemlig Herren. Mennesker kan konvertere til Islam, til katolicismen, til budismen, til mormonismen, til ateismen. Ja, mennesker kan endda konvertere fra den ene kirkeretning til den anden. Hvad hjælper det? Intet. Næ, hvis du vender om, så må du vende om til Herren.

Hvad er det at vende om? Ja, det er bl.a. at ’fjerne dine ækle guder’ og vende dig til den levende Gud. Nu må vi spørge: Hvad vil det sige at have en Gud, eller hvad er Gud? Og her kan vi udemærket svare med Martin Luthers ord i den store katekismus:

”En Gud vil sige det, hvoraf man venter sig alt godt, og som man tager sin tilflugt til i al nød. At have en Gud er altså ikke andet end af hjertet at stole på ham og tro ham, sådan som jeg ofte har sagt, at alene hjertets tillid og tro frembringer både Gud og afgud. Er troen og tilliden ret, så er også den Gud ret, og omvendt, hvor tilliden er falsk og uret, Dér er den rette Gud heller ikke. For de to hører sammen: tro og Gud. Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud.”

Når dit hjerte hænger ved bibelens Gud, da vil du opdage, at du ikke mere er hjemløs, og at du har fået et hjem hos din himmelske far. Da vil du opdage, at du i sandhed har trællet for guder, som i virkeligheden ikke er guder, men at du nu i kraft af Jesus Kristus har fået barnekår hos Gud, at Gud Fader har sendt sin søns ånd i dit hjerte, og den råber: Abba, fader! (Gal 4:1-9)

Velkommen Hjem

Bibellæseplan: 1Thess 4; Jer 3-4; Am 2:1-3:2

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development