Homovielser: Baptistkirkens næstformand trækker sig

Foto: Skandinavisk Børnemission.

Foto: Skandinavisk Børnemission.

Næstformand for Baptistkirken i Danmark, Claus Mester-Christensen, har trukket sig fra sin post med øjeblikkelig virkning. Årsagen er, at kirkesamfundets ledelse i sidste uge tog beslutning om ikke at lade landskonferencen afgøre, hvorvidt kirker, der har valgt at velsigne homoseksuelle, kan ekskluderes af kirkesamfundet. Inden for de seneste måneder har tre baptistkirker taget beslutning om at ville vie eller velsigne homoseksuelle par.

Det ligger helt fast, at alle baptistkirker er selvstændige og kan tage præcis de beslutninger, de kan blive enige om – men med beslutningen om, at man ikke vil lade eksklusionsspørgsmålet prøve ved landskonferencen, har kirkesamfundets ledelse slået fast med syvtommersøm, at velsignelse og vielse af homoseksuelle er i overensstemmelse med bibelsk lære, lyder den tidligere næstformands udlægning af beslutningen.

Claus Mester-Christensen udtaler:

– At landskonferencen, som er kirkesamfundets øverste ledelse, tidligere har anbefalet menighederne ikke at vie eller velsigne homoseksuelle, har man ikke tillagt nogen særlig vægt.. For min del oplever jeg det som utrolig problematisk for samarbejdet og fællesskabet i kirkesamfundet, når så markante beslutninger bliver taget lokalt uden nogen hensyn til landskonferencens anbefaling og til fællesskabet generelt. Der kan sikkert nævnes mange andre ting, som har været markante lokale beslutninger, men dette er nærmest et mudderskred og et knæfald for tidsånden. Denne udvikling er med til at splitte kirkesamfundet. Det ønsker jeg ikke at være en del af og har valgt at følge min samvittighed og har meddelt ledelsen, at jeg træder ud af ledelsen med øjeblikkelig virkning.

Skriften siger: Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! (Rom 16:17)

Kilde: http://www.domino-online.dk/?p=8360

 

Lignende indlæg:

  • DA31: Haggajs Bog 21 På den een og tyvende Dag i den syvende Måned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj således: 2 Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Søn, til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks […]
  • DA31: Daniels Bog 61 og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve År. 2 Darius fandt for godt at lægge Riget under 120 Satraper, fordelt over hele Riget; 3 og over dem satte han tre […]
  • DA31: Jeremias’ Bog 61 Fly, I Benjamins Sønner, bort fra Jerusalem og stød i Hornet i Tekoa, hejs Mærket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et vældigt Sammenbrud. 2 Jeg tilintetgør Zions Datter, den […]
  • DNPS26: Johannes’ Åbenbaring 211 Saa, saa jeg en ny Himmel og en ny Jord. For den første Himmel og den første Jord bortfor. Og Havet er ikke til mere. 2 Og den hellige Stad, et nyt Jerusalem, saa jeg sænke sig ned […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development