I Tyskland er langfredag ikke nogen festdag

Langfredag er ikke nogen festdag. Det er dagen, hvor Jesus både blev pågrebet, dødsdømt, korsfæstet og døde. En dag, hvor mange butikker holder lukket, og der bliver flaget på halv.

Men i Tyskland tager man det ganske bogstaveligt, at der er tale om en sørgedag. For her er der såkaldt danseforbud på, hvad der bliver kaldt stilledage, som ikke kun gælder i påskedagene, men også andre særlige helligdage.

Det er dog op til de enkelte delstater, hvor rigide regler, man ønsker på området.

Forbuddet gælder særligt klubber, men også barer skal slukke for musikken, spillehaller holder lukket, og sportsarrangementer er ligeledes forbudt mange steder.

Selv om danseforbuddet er blevet kritiseret i flere delstater, og partier som SPD og Piratpartiet på lokalt plan er kommet med forslag om at afskaffe lovene, viser en ny meningsmåling, foretaget af YouGov, at et flertal af tyskerne bakker op om det. Det skriver dpa.

52 pct. er således for et forbud mod musik på klubber og barer på langfredag, mens 38 pct. af de adspurgte erklærer sig som modstandere.

Kilde: På fredag er det forbudt at danse i Tyskland – Europa – International

Lignende indlæg:

  • DA31: Amos’ Bog 31 Hør dette Ord, som HERREN taler imod eder, Israeliter, imod hele den Slægt, jeg førte op fra Ægypten: 2 Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor vil jeg på eder […]
  • Folkekirken vil investere mere risikabelt Tilsammen råder landets ti stifter over mere end fem milliarder kroner. Hidtil har en stor del af formuen været placeret sikkert, men ikke særligt indbringende i stats- og […]
  • DA31: Sefanias’ Bog 21 Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam, 2 før l endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENs glødende Harme kommer over eder, før HERRENs Vredes Dag kommer over eder. 3 […]
  • Lovsang: Vær ikke bekymret for nogethttps://www.youtube.com/watch?v=PV-0vhpmQaY Vær ikke bekymret for noget.  Signe Walsøe/Paulus brev til Filipperne kap. 4 - vers 6 Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development