AFHÆNGIGE AF HAM
“Den tro, som virkedes af Jesus, har givet ham hans fulde førlighed, som I alle har set”, (Apg 3:16)
I kapitlet læser vi om en lam mand, der bliver helbredt af Peter, efter at han havde sagt til ham: “Sølv og guld har jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi, nazaræernes navn, stå op og gå”, v. 6. Der er nogle, som tror, at det samme ville ske i dag, hvis vi blot havde mere tro. Der er endda mange, som påstår, at ‘vi’ bare skal øve os, og kun lukke positive trosord ind i hjerte og sind, så vil vi automatisk kunne gøre det samme som i Apostlenes gerninger. Det gælder altså med andre ord om at øve sig i at tro, og fokusere på at tro stort. Men, på den måde manipulerer de med Guds ord, fordi de på den måde forsøger at lukke øjnene for alt det andet, der står skrevet. Det, de siger, lyder måske nok besnærende, men fører ikke desto mindre de kristne væk fra den sunde og sande lære. Jamen, hvad så med denne tekst? Der står da, at den lamme mand blev helbredt, da Peter talte i tro, ikke sandt?
Læg mærke til, at Peter forklarer, at Jesus havde givet ham denne tro. Han vidste udmærket, at han ikke kunne noget i egen kraft, men alene fordi, Jesus gav ham troen på, at dette skulle han gøre. Det er således ikke os, der kan gøre udøve mirakler ved, at vi øver os noget mere i at tro.
Her gælder der nemlig det samme, som når et menneske kommer til tro: intet menneske kan bare beslutte sig til at tro, men det er Gud, som virker troen i den enkelte. Det stemmer med det, der står i Heb 12:2 om, at Jesus er troens banebryder og fuldender. Vi er altså afhængige af ham, og derfor må vi i alle ting bede til ham, også om at give os tro, som virker efter hans vilje.
Bibellæseplan: Apg 3; 2Sam 7-8; Ord 3
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020