GUDS VREDE
Vi går til i din vrede, vi forfærdes ved din harme. (Sl 90:7)
Du og jeg står under Guds vrede, for Gud tolererer ikke synd, og vi er syndere, fra vi står op, til vi går i seng. Vi kan prøve at vente på, at Gud ikke er vred længere, men den går ikke, for Herrens vrede lægger sig ikke, før han har iværksat og gennemført sit hjertes planer (Jer 23:20). Vi kan prøve at bortforklare Guds vrede; et eller andet med: i det gamle testamente var Gud sur og vred, men så kom Jesus, så nu er han sød og venlig, men det er løgn og at undertrykke sandheden. På en sådan måde nedkalder vi blot mere af Guds vrede over os (Rom 1:18).
Sandheden er, at vi i det nye testamente ser Guds vrede over vores synder, nøjagtig så forfærdelig og opslugende som i det gamle, MEN i det nye testamente ser vi Guds vrede udgydt på korset. Vi ser Guds vrede og straf nagle hans egen søn til korset for vores synders skyld.
Der findes ingen mennesker, der kan undslippe Guds vrede. Vi haster mod Guds store vredes dag, og da er der ingen, der kan bestå (Åb 6:15-17). Spørgsmålet er, om du bliver ramt af Guds vrede den dag, eller om du blev det for 2000 år siden på Golgata?
Evangeliet lyder: Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, han blev begravet, og han opstod på den tredje dag efter Skrifterne (1Kor 15:3-4). Tro det og lev, for Gud har ikke bestemt dig til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus (1Thess 5:9).
Bibellæseplan: Luk 8:26-56; 5Mose 3-4; Sl 90
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
Post your comments