DA07: Første Johannesbrev 5

1 Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og hver den, som elsker Faderen, elsker ogsaa den, som er født af ham.

2 Derpaa kende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og gøre hans Bud.

3 Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære;

4 thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.

5 Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn?

6 Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke med Vandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er Aanden, som vidner, thi Aanden er Sandheden.

7 Thi tre ere de, som vidne:

8 Aanden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet.

9 Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, at han har vidnet om sin Søn.

10 Den, som tror paa Guds Søn, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som ikke tror Gud, har gjort ham til en Løgner, fordi han ikke har troet paa det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn.

11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og dette Liv er i hans Søn.

12 Den, som har Sønnen, har Livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke Livet.

13 Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have evigt Liv, I, som tro paa Guds Søns Navn.

14 Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.

15 Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.

16 Dersom nogen ser sin Broder begaa Synd, som ikke er til Døden, han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er Synd til Døden; for den siger jeg ikke, at han skal bede.

17 Al Uretfærdighed er Synd; men der er Synd, som ikke er til Døden.

18 Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, bevarer sig selv, og den onde rører ham ikke.

19 Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde.

20 Men vi vide, at Guds Søn er kommen, og han har givet os Forstand til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.

21 Mine Børn, vogter eder for Afguderne!

Lignende indlæg:

  • DA07: Første Johannesbrev 11 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte paa, nemlig om Livets Ord; — 2 og Livet blev aabenbaret, og vi […]
  • DA07: Første Johannesbrev 21 Mine Børn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, 2 og han er en Forsoning for […]
  • DA07: Første Johannesbrev 31 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham. 2 I elskede! nu ere vi Guds […]
  • DA07: Første Johannesbrev 41 I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden. 2 Derpaa kende I Guds Aand: enhver Aand, der bekender Jesus […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development