Havde Jesus et ubehageligt udseende?

Spørgsmål: Jesus fremstilles ofte som en smuk mand med et mildt, omsorgsfuldt udseende. Men i Esajas’ Bog 52-53 møder vi en helt anden beskrivelse af Jesus: ”– så umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –” (52:14) ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. ” (53:2b-3)

Beskriver Esajas den piskede og mishandlede Jesus ved korsfæstelsen? Eller havde han virkelig et ubehageligt udseende?

Svar:

Spørgeren er selv inde på den forklaring, som anses for helt overvejende sandsynlig, når det gælder skildringen af Herrens lidende tjener i Esajas 52-53. Den er faktisk så sandsynlig, at der ikke kan være reel tvivl om den.

Denne skikkelse i Esajas’ Bog, “Herrens tjener”, er i videre forstand Israel, det udvalgte folk, men helt centralt også Messias, Frelseren, som er frugten af Israels udvælgelse. I teksten her har vi at gøre med en af de mægtigste Kristus-profetier i Det Gamle Testamente.

Det er givet, at Jesu udseende, mens han vandrede på jorden, var, hvad vi kalder ganske normalt. Havde det været anderledes, ville det helt sikkert være fremgået af Ny Testamente.

Der nævnes det kun, at han udstrålede en usædvanlig myndighed, som gjorde det stærkeste indtryk på hans omgivelser.

Men Esajas ser Jesus i hans lidelse og tilsyneladende magtesløshed under den grufulde mishandling før og ved korsfæstelsen. Skildringen af ham i den situation, skrevet århundreder før begivenheden, er utroligt præcis (ordet “sygdom” skal muligvis være “sorg” eller “fortvivlelse”). Og det var i den situation, at ingen kunne forestille sig ham som Messias eller overhovedet som andet end en gudsforladt forbryder.

“Men!” siger profeten og forkynder, hvad der med god grund er blevet kaldt Esajas-evangeliet: Den evige sandhed om Messias’ forsoningsdød og opstandelse og frelsen i ham.

Det har været let for Filip at fortælle den etiopiske hofmand om Jesus ud fra denne tekst, og sagen stod også med det samme så lysende klar for hofmanden, at han på stedet bad om at blive døbt (Apostlenes Gerninger 8:26-39).

Poul Hoffmann

Kilde: Jesusnet.dk

Lignende indlæg:

DNPS26: Johannesevangeliet 191 Saa tog Pilatus Jesus og lod ham piske. 2 Soldaterne flettede ogsaa en Krone af Tisler og satte paa hans Hoved, og en rød Kappe kastede de om ham, 3 og saa traadte de frem for ham […]
DNPS26: Markusevangeliet 31 Saa kom han igen ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand. 2 Og de passede paa ham, om han helbredte ham paa Sabbatsdagen, for at de kunde fure Klagemaal […]
Forord til Det NYE Testamente Oversat af Anna Sophie og Paul SeidelinForord Helt fra den første nedskrift har ordene i Det nye Testamente været bestemt til at siges og høres. For det første kendte man dengang slet ikke til at læse stille, man læste højt, […]
Hvad siger bibelen om de troendes opstandelse? Jeg har været til mange begravelser gennem tiden, og i dem alle bliver der sagt, at ’nu er den og den gået hjem til Gud’. Men det er jo ikke sandt! Bibelen siger nemlig, at det kun er […]