På forskellig måde er hele Bibelen fyldt med henvisninger til Jesus Kristus. Han er nemlig den evige Gud, som i GT var med sit folk, og som forud forkyndte budskabet om Guds frelse, for at alle, som tror på Jesu Kristi død og opstandelse, skal have evigt liv i Ham. Guds Ord siger klart, at ALT afhænger af Ham – og derfor er der intet som et menneske kan rose sig af.
Det er Jesus Kristus, som er troens begynder og fuldender; det er alene ved Ham at et menneske kan omvende sig fra al synd og blive frelst; det er alene ved Ham, at et menneske bliver helliget og bliver bevaret i en sand tro til det sidste. Det er Ham, som har døden og dødsrigets nøgler og skænker dem det evige liv hos Gud. Det er umuligt at beskrive alt det, som Han har gjort for os. Men alle henvisninger til Jesu Kristi navne og titler giver et fantastisk og godt overblik over hvem Han er, og giver os en vidunderlig beskrivelse af, hvad Han fra begyndelsen og samstemmende med Guds plan og vilje har gjort for, at det enkelte menneske kan blive frelst. Jesus Kristus er den eneste Frelser, for der er ikke givet mennesker noget andet navn, ved hvilket det kan blive frelst. Tænk over Jesu navne og titler og Guds mange forskellige åbenbaringer af Ham – og derved også sig selv. Det vil vist være umuligt for noget menneske at fatte eller forstå alle de vidunderlige henvisninger til Guds store frelsesplan, som Han har åbenbaret for os i Skriften og derfor er de følgende 125 navne og titler på Jesus Kristus kun en del af Guds åbenbaring af vor store Herre og Frelser, Jesus Kristus.
Ifølge Skriften er Jesus Kristus:
- Abrahams æt (ætling, ental), Gal 3:16
- Al jordens Gud, Es 54:5
- Alles herre, Apg 10:36
- Almægtig, Matt 28:18, Åb 1:8
- Almægtig Gud, Es 9:6
- Alpha og Omega, Åb 1:8, 22:13 og den første og den sidste, Åb 1:17, 2:8, 22:13
- Amen, Åb 3:14
- Arving til alle ting, Heb 1:2
- Begyndelsen og enden, Åb 22:13
- Befrieren, Rom 11:26
- Brudgom, Matt 9:15
- Davids rodskud, Åb 5:5, 22:16
- Davids Søn, Luk 18:39
- Davids ætling, Åb 22:16
- De helliges Konge, Åb 15:3 (KJV)
- Det evige Liv, 1joh 1:2, 5:20
- Det andet menneske (Adam) fra Himmelen, 1Kor 15:48
- Den gode hyrde, Joh 10:11, 14
- Den førstefødte af al skabning, Kol 1:15
- Den førstefødte af de døde, Åb 1:5
- Den hellige ene, Apg 3:14 (KJV)
- Den hellige og retfærdige, Apg 3:14
- Den levende sten, 1Pet 2:4
- Den retfærdige, Apg 7:52, 1Joh 2:1 (i KJV ’Den retfærdige ene’).
- Det sande brød, Joh 6:32
- Det sande lys, Joh 1:9
- Det sande vintræ, Joh 15:1
- Den, som bevarer dig, Åb 3:10, 2Thess. 3:3
- Den sidste Adam, 1Kor 15:45
- Det slagtede påskelam, 1Kor 15:7
- Den, som har dødens og dødsrigets nøgler, Åb 1:18
- Den, som lever i evighedernes evigheder, Åb 1:18
- Den strålende morgenstjerne, Åb 22:16
- Det troværdige vidne, Åb 1:5
- Dommer over levende og døde, Apg 10:42
- Døren, Joh 10:9
- Elsker os, Ef 3:19, 5:2
- En retfærdig spire, Jer 23:5
- En stor ypperstepræst, Heb 4:14
- En urokkelig og kostelig hjørnesten, Es 28:16, 1Pet 2:6
- En udvalgt hovedhjørnesten, 1Pet 2:6
- Evighedsfader, Es 9:6
- Evighedernes konge, 1Tim 1:17
- Fredsfyrsten, Es 9:6
- Frelser, Matt 1:21, Tit 1:4, 3:6, 2Pet 2:20
- Frelsens banebryder, Heb 2:10
- Frelsens horn, Luk 1:69
- Fyrsten over Herrens Hær, Jos 5:15
- Fårenes store hyrde, Heb 13:20
- Genløseren, Es 49:26, 54:5, 59:20, 63:16
- Gud, Joh 1:1, 20:28, Rom 9:5, Heb 1:8, 2Pet 1:1, 1joh 5:20 osv.
- Guds billede, 2Kor. 4:4
- Guds brød, Joh 6:33
- Guds, den allerhøjestes Søn, Luk 1:32
- Guds enbårne Søn, Joh 1:18, 3:16
- Guds hemmelighed, Kol 2:2
- Guds Kraft, 1Kor 1:24
- Guds Lam, Joh, 1:29
- Guds Ord, Åb 19:13
- Guds Søn, Joh 1:49, Heb 4:14
- Guds skaberværks ophav, Åb 3:14
- Guds visdom, 1Kor 1:24
- Hellig og sanddru, Åb 3:17
- Herlighedens Herre, 1Kor 2:8
- Herlighedens håb, Kol 1:27
- Herren, Luk 2:11, 2Pet 2:20
- Herrens Arm, 2Mose 17:6, Sal 44:4, 71:18, Es 40:10, 51:5, 52:10, 53:1, 59:16.
- Herrens Engel, 1Mose 16:7-11, 22:11-15, 2Mose 3:2, 22:22-35, Dom 6:11-22, osv.
- Herrens højre (hånd), Sal 44:4, 48:11, 60:7, 63:9, 110:1, 118:16, Es 48:13
- Herrens tjener, Es 42:2, 49:3-6, 52:13
- Herrens Åsyn, 2Mose 29:42, 33:15, Sal 44:4, Es 8:17, 64:7
- Herrernes Herre, Åb 19:16
- Herren, vor retfærdighed, Jer 23:6
- Herskeren over Guds skabning, Åb 3:14
- Herskeren over jordens konger, Åb 1:5
- Hovedhjørnesten, Apg 4:11, 1Pet 2:7
- Israels Konge, Joh 1:49
- Immanuel, Matt 1:23
- JEG ER, Joh 8:24, 58
- Jakobs Vældige, Es 49:26
- Jødernes Konge, Matt 27:11
- Klippen, 1Kor 10:4
- Kongernes Konge, 1Tim 6:15, Åb 19:16
- Kristus (den salvede), 1joh 2:22
- Kvindens sæd, 1Mose 3:15
- Lammet, Åb 13:8
- Lammet uden plet og lyde, 1Pet 1:19
- Livet, Joh 14:6, Kol 3:4
- Livets banebryder, Apg 3:15
- Livets brød, Joh 6:35, 48
- Lyset, Åb 21:23
- Løven af Judas stamme, Åb 5:5
- Mellemmand for den nye pagt, Heb 9:15
- Menighedens hoved, Ef 1:22, 4:15, 5:23
- Menneskesønnen, Matt 8:20
- Ophav (kilden) til evig frelse, Heb 5:9
- Opstandelsen og Livet, Joh 11:25
- Overhyrde, 1Pet 5:4
- Ordet, Joh 1:1
- Profeten, Apg 3:22
- Rabbi, Matt 26:25
- Rådgiver, Es 9:6
- Salige og eneste Hersker, 1Tim 6:15
- Sandheden, Joh 14:6
- Skaber, Joh 1:3, Kol 1:16
- Stenen, som blev agtet for intet, Apg 4:11
- Stenen, som er prøvet, Es 28:16
- Soningen for vore synder, 1Joh 2:2
- Talsmand (eller advokat), 1Joh 2:1
- Troens begynder og fuldender, Heb 12:2
- Troværdig og sanddru vidne, Åb 3:5, jfr. Åb 19:11
- Underfuld (Underfuld Rådgiver), Es 9:6
- Vejen, Joh 14:1
- Verdens Lys, Joh 8:12
- Vor bekendelses apostel, Heb 3:1
- Vort håb, 1Tim 1:1
- Vor forløsning, 1Kor 1:30
- Vor helliggørelse, 1Kor 1:30
- Vor retfærdiggørelse, 1Kor 1:30
- Vor store Gud og Frelser, Tit 2:13
- Vores visdom fra Gud, 1Kor 1:30
- Vældig Gud, Es 9:6
- Ypperstepræst, Heb 2:17
- Zemak, Zak 3:8, 6:12
- Ægtemand, 2Kor 11:2 (KJV)
Som vi ser, har Gud givet os en mægtig og vidunderlig Frelser, som vi i et og alt kan stole på. Der er heller ingen andre veje til Gud end ved Ham. Han er den eneste, og derfor har Gud ophøjet ham og givet ham navnet over alle navne, og Gud har derfor ophøjet ham fra Bibelen første til sidste side. Han er den evige Gud og har givet os langt mere end vi nogensinde kan fatte. Gud være lovet for Frelsen i Jesus Kristus og Hans vidunderlige åbenbaring af Ham gennem Hans mange navne og titler.
Eskild Særkjær
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments