15. februar: Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig

andagt Jonas 15,02,15

OM SÅ ALLE ANDRE SVIGTER, SÅ SVIGTER JEG DIG ALDRIG

”Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: ”Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.” Og han gik udenfor og græd bitterligt.” (Matt 26:75)

Peter var en spøjs mand. Man kan roligt sige, at han var en ivrig discipel. Det var ham, der trådte ud af båden, da Jesus kom gående til dem på søen. Det var Peter, der irettesatte Jesus, da han begyndte at tale om sin død. Det var Peter, der mente, at disciplene havde fortjent noget særligt, fordi de havde efterladt alt og fulgt Jesus. Det var Peter, der ville bygge hytter til Jesus, Moses og Elias under forklarelsen på bjerget. Det var Peter, der lovede, at han aldrig ville svigte Jesus, og at han hellere ville dø end at svigte ham. Det var Peter, der som den første åbent bekendte, at Jesus var Kristus, den levende Guds søn. Den bekendelse, der er kirkens fundament. Peter var på mange måder en modeldiscipel. Engageret og entusiastisk. Velfunderet i evangeliets sandhed. Gik altid foran, og var villig til at ofre, idet han gjorde det.

Alligevel ser vi, at når det virkelig gjaldt, så svigtede Peter. Hvad skal vi bruge det til? Det kunne være et eksempel til skræk og advarsel. Et budskab med løftet pegefinger om, at når selv Peter svigtede, så skal vi passe ekstra meget på, at vi ikke gør det. Det tror jeg ikke, er tekstens budskab. Efter at Jesus stod op og for til himmels, blev Peter en stor leder i kirken, og arbejdede ihærdigt for at fortælle om Jesus. Selvom han havde svigtet og fornægtet Jesus, kunne han alligevel bruges, og han blev sandelig brugt af Gud. Det er tekstens budskab. Ingen af os er perfekte. Vi kan alle svigte, men Gud kan alligevel bruge os hver og en. Guds riges arbejde udføres af ufuldendte syndere, men det bliver fuldendt, når Gud virker igennem det. Guds værk fuldendes når han virker det igennem dig.

Bibellæseplan: Matt 26:47-75; 2Mose 13-14; Sl 46

Lignende indlæg:

  • 14. februar: Der er frelse i blodet på træet DER ER FRELSE I BLODET PÅ TRÆET ”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” (Matt 26:28) Dengang israelitterne fik deres frihed, ramte en […]
  • 13. februar: Da skal alle erkende DA SKAL ALLE ERKENDE ”Farao tilkaldte straks Moses og Aron og sagde: ”Jeg har syndet mod Herren jeres Gud og mod jer.”” (2Mose 10:16) Farao var en hård og stædig mand. Uanset hvilke […]
  • 12. februar: Mellem fortvivlelse og tillid MELLEM FORTVIVLELSE OG TILLID ”Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” (Sl 43:5) Det kristne […]
  • 11. februar: Løfterne kan ikke svige LØFTERNE KAN IKKE SVIGE ”Jeg vil føre jer til det land, som jeg svor, jeg ville give Abraham, Isak og Jakob; det vil jeg give jer til ejendom. Jeg er Herren!” (2Mose […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development