ER NÅDE NOK?
men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. (2Kor 12:9)
Måske kender du udtrykket, at gå med livrem og sedler. Man vil være sikker på at holde bukserne oppe. Man ønsker at sikre sig og satser både på gyngerne og karrusellerne. Man sætter sine værdier på forskellige værdipapirer for at mindske risikoen for tab. Som mennesker tænker vi ofte på at sikre os og have et solid overskud når vi står over for livets mange udfordringer og kampe.
Det samme gælder på det åndelige plan. Som kristne står vi i mange udfordringer og kampe. Vi står i vore egne kampe for at bevare troen. Vi står i menighedens fællesskab for også at hjælpe andre på troen vej og for at fremme menighedens fællesskab. Hertil kommer at vi er kaldet til mission til at nøde flere mennesker til at møde Jesus. Så der er nok man kan føle sig magtesløs overfor.
Men sagen er, at hvis du vil leve i de udfordringer som bibelen giver dig, ikke mindst den, selv at blive bevaret som kristen, så må du slippe livrem og seler princippet. Altså det med at Guds nåde rækker langt men at du også selv må tage ansvar for din frelse. Men Paulus gjorde den erfaring, som vi også gerne skulle få, at det var i magtesløsheden Gud gør stærk.
Jo mere du vil sikre dig i kristenlivets mange kampe. Jo mere du stoler på din egen kraft. Jo mere sårbar bliver du. Så længe du i egen kraft vil arbejde på din frelse, og de kald som Gud giver os, og så lade Guds nåde klare resten er du meget sårbar. Sagen er at Guds nåde kun er nok, ja endda rigeligt, når den får lov til at stå alene.
Bibellæseplan: 2Kor 12; 2Krøn 27-28; Dan 3
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023