18. September: Den store udrensning

andagt Preben 18,09,15

DEN STORE UDRENSNING

Præsterne gik indenfor i Herrens tempel for at rense det, og alt, hvad de fandt af urent i Herrens tempel, bragte de ud i forgården til Herrens tempel. Der tog levitterne imod det og bragte det udenfor i Kedrondalen (2Krøn 29:16)

De danske fængsler er propfyldt af forbrydere. Forhåbentlig er det de værste der er spærret inde. Men de mange indsatte afsonere kun en lille del af den kriminalitet som foregår. Det er kun toppen af isbjerget. Man kunne få den tanke, at flere burde være spærret inde, så ville vi få en tryggere tilværelse. Men hvor går grænsen, sagen er jo, at vi alle sammen, hvad enten vi vil det eller ej, har synd og urenheden i os og dermed også forbrydersind. Forskellen er bare at forskellige omstændigheder gør at vore forbrydersind ikke har udviklet sig på værst tænkelige måde og at vore onde natur ikke er blevet afsløret.

Det er ikke bare templet i Jerusalem der var urent. Heller ikke de dømte forbrydere eller dem der lever i åbenlyst synd. Gud vil at vore hjerter skal være et tempel for Helligånden, men hvordan ser vore hjerter ud? Det er ikke nødvendigvis de mest åbenlyste syndere der har de mest urene hjerte, mange formår at skjule hjertets skidt og urenheden i et pænt liv. Men fælles for os alle er, at med mindre der bliver renset ud, så ender livet for Guds domstol ikke bare til varetægtsfængsling men til evig fortabelse.

Det er Guds mening at vore hjerter skulle være Hans tempel. At Jesus skulle bo ved troen i vore hjertet, men spørgsmålet er om han gør det.

Hvad der fik kong Hizkija til I sit første regeringsår at åbnede dørene til Herrens tempel og rense dem, ved vi ikke bestemt. Noget tyder på at han havde ventet på anledningen til det så snart han overtog tronen og dermed også ansvaret for templet. Vi skal heller ikke udsætte udrensningen i vore hjerter. Bor Jesus i dit hjerte? Er det renset i hans blod?

Bibellæseplan: 2Kor 13; 2Krøn 29; Dan 4

Lignende indlæg:

  • 20. September: Kastet for løverne KASTET FOR LØVERNE Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt mig uskyldig. (Dan 6:23) Det med at blive kastet for […]
  • 19. September: Et andet evangelium ET ANDET EVANGELIUM Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, (Gal 1:6) Man kan godt forstå lidt af […]
  • 17. September: Er nåde nok? ER NÅDE NOK? men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. (2Kor […]
  • 16. September: Kan nogen sige det bedre? KAN NOGEN SIGE DET BEDRE? Kongen sagde til Daniel: »Jeres Gud er i sandhed guders Gud, kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden du har været i stand til at åbenbare […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development