CEDERTRÆSHUSE OG ANDRE GODE GERNINGER
Engang David sad i sit hus, sagde han til profeten Natan: »Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Herrens pagts ark bor i et telt.« (1Krøn 17:1)
Kong Davids tanke om at bygge et hus til Herren er måske forståelig men samtidig er den blasfemisk. David bliver slået af forundring: Se hvor god Gud har været mod mig. Og Gud havde virkelig været god mod David, og det er da prisværdigt at være taknemlig, så hvorfor ikke gøre noget godt for Gud?
Vi må huske, at Gud er Herre over himmel og jord. David kan umuligt bygge noget, som kan gengælde de gode gaver, som han har modtaget fra Gud. Et nivelleringsprojekt hvor David har fået noget af Gud og så kan bygge et cedertræshus for at gøre gengæld er blasfemisk. Ligeledes skal vi ikke fremføre gode gerninger for Gud, fordi vi tænker, at det vil være passende overfor Gud.
Det kan lyde som et godt og fromt ønske at bygge et hus for Gud. I 1 Krøn 22:8 læser vi, at siden David er en kriger med blod på hænderne, så er han ifølge Gud ikke den rette mand til at bygge templet.
Kong David minder os i dag om, at vi må hvile i Guds hænder. Vore fikse ideer med ting vi burde gøre for Gud, virker ikke. David er langt fra den eneste. Utålmodighed og ønsket om magt har fristet mange i kirkens historie til at gøre noget for Gud, uden det har været ønsket fra ham. Lad os tage ved lære af Davids eksempel og kun følge Guds anvisninger i vore liv, og lade vore egne fikse ideer fare.
Bibellæseplan: 1Kor 3; 1Krøn 17; Job 19
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023