21. September: Vær modig og stærk

andagt Egild 21,09,15

VÆR MODIG OG STÆRK

»Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af assyrerkongen og hele den hær, han har med sig; for den, der er med os, er større end den, der er med ham! (2Krøn 32:7)

Oplever du, at du er modig og stærk? Hvis du har det som jeg, er det ikke den betegnelse, der passer bedst på vores liv. Derfor skal vi i dag høre om baggrunden for at være modige og stærke. Kong Hizkija var konge i Jerusalem. Han levede i troskab mod Gud. Han var øverste autoritet i hans liv. Jerusalem bliver omringet af assyrerkongen Sankerib. Han plejede at sejre, og nu var det så Jerusalems tur. Her møder han sin overmand. Kong Hizkija opmuntrer sine hærførere og folket med ordene: ” Vær modige og stærke osv. Hvorfor skulle de ikke lade sig skræmme af assyrerkongen og hans 180.000 mand? Nej fordi: ”den, der er med os, er større end den, der er med ham”. Her er hemmeligheden. Hverken kongen eller hærførerne eller folket skulle være supermænd, men de skulle stole på ham, der var med dem, nemlig Gud. For han var større og stærkere end kong Sankerib og hans 180.000 mand. Resultatet bliver, at Gud fælder hæren og ”tilintetgjorde alle krigerne og befalingsmændene i assyrerkongens lejr, så han (kongen) med skam måtte vende hjem til sit land”.

Det vi skal have med fra dagens andagt er, at det ikke er vores dygtighed, anstrengelser, styrke, der gør det, men det er vores magtesløshed. For, som Paulus siger et sted: ”Når jeg er magtesløs er jeg stærk.” For den magtesløse vender sig til ham, som er stærk, ja, som har al magt i himlen og på jorden. Han vil være med den, som beder ham om det. Er du magtesløs, er du i en god situation. For da kan du som er svag komme til ham, som er stærk, også i forhold til det som gør det svært for dig i dag.

Bibellæseplan: Gal 3:1-18; 2Krøn 32; Dan 7

Lignende indlæg:

  • 27. September: Købt fri KØBT FRI ”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (Ef 1:7) Prøv at se en slave foran dig. Han er total i sin herres vold. Og han kan ikke […]
  • 26. September: Kong Kyros, Guds redskab KONG KYROS, GUDS REDSKAB ”I perserkongen Kyros´ første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros´ ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes.” (Ezra 1:1) Umiddelbart virker […]
  • 25. September: Helligåndens frugtkurv HELLIGÅNDENS FRUGTKURV ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” (Gal 5:22) Mon ikke du ofte har været på […]
  • 24. September: Jesus + (Plus) JESUS + (PLUS) ”For Kristus Jesus, gør dette hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed”. (Gal 5:6) Det er ved at gå rivende galt i […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development