OM AT TAGE JESUS PÅ
”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.” (Gal 3:27)
I mine unge år var jeg fodermester. Hvis jeg skulle ind til byen på en almindelig arbejdsdag, gik jeg op på mit værelse og tog min kedeldragt på. Den rene kedeldragt kom ”ovenpå” det beskidte tøj, som jeg ikke tog af. Når folk så mødte mig, så jeg jo ren og pæn ud i min kedeldragt, også selv om der var beskidt tøj inde bagved. Lad det være billedet, som i dag skal illustrere dagens ord. I har jo iklædt jer Kristus, læste vi. I har taget ham på, som en kedeldragt. Som den rene kedeldragt dækker alt det beskidte, så du ser ren ud, sådan dækker Jesus dig, når du har ham på. Det betyder, at du i Guds øjne er ren; fuldstændig ren. Han ser dig, som han ser Jesus. Er det ikke vidunderligt?
Jamen er det da ikke for godt til at være sandt? Jo det kan man sige. Men det er sandt, NÅR DU ER DØBT OG TROR PÅ JESUS! I Gal 3:26 står der, at vi er Guds børn ved troen, i Jesus Kristus. Det betyder, at du ved dåb og tro er Guds datter/søn, som Jesus er Guds søn, i Guds øjne. Det betyder at du får det samme som Jesus. Du får et Guds barns ret til Himlens herlighed. Du må kalde Gud for din far. Jesus for din bror. Dine medkristne for dine søskende. Jamen, kan du indvende; jeg er da en stor synder. Hvordan skulle jeg da kunne tro at det forholder sig, som det nu er nævnt i andagten? Du er en stor synder, ja, sandt nok, men Jesus er en større frelser. Det er ham der gælder for dig. For selv om ”du har det beskidte tøj på indenunder”, så har du jo Jesus på. Så er det ham, der gælder for dig – overfor Gud.
Bibellæseplan: Gal 3:19-4:20; 2Krøn 33; Dan 8
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023