25. Oktober: Tilsynsmand?

andagt 25,10,15

TILSYNSMAND?

Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. (1Tim 3:1)

Mon ikke de fleste af os godt ved, at det er vigtigt med gode og dygtige ledere? Det er i hvert fald ofte noget, der kan høres talt om ved f.eks ansættelse af nye præster.

Vi lægger ofte vægt på, om en sådan leder er en dygtig igangsætter, at der kan begyndes nye tiltag, der vil styrke menighedens profil og aktiviteter, så det bliver et spændende sted at komme.
Jeg har egentlig ikke lyst til, at sige et eneste negativt ord om dette. Jeg kæmper selv for, at menigheder skal gøre deres bedste, for at servere evangeliet på en appetitlig måde.

Men når det er sagt, kan jeg ikke undlade at bemærke, at Paulus ikke så meget taler om lederskab her, som om tilsyn. Han taler konkret om, at det er en vigtig opgave, at nogen stræber efter at være tilsynsmand. Læs bare videre, så får vi også at vide, at det ikke er en opgave for alle og enhver.

Jeg vil dog her holde fast i begrebet tilsynsmand. For mig, er det billedet på ”havemanden”, der konstant går rundt i haven for at fjerne vildskud, ukrudt, men også for at løsne jorden, hvor den er trådt fast eller for at give gødning og vand, hvor det trænges.

Er vi lige så optaget af, at vore ledere tager sund åndelig omsorg for vore menigheder, som vi er optaget af, at de er gode igangsættere?

Og du, som ønsker at stræbe efteråndelig ledelse, er du selv optaget af, at være ledt af Jesus, og følge den bibelske vejledning? Et godt pejlemærke kunne måske være: Hvornår har Gud sidst fået lov til, at sige dig noget, som du ikke brød dig om? Og fik det da lov til, at ændre noget i dit liv, og din omgang med mennesker?

Bibellæseplan: 1Tim 3; Jer 17-18; Am 9

Lignende indlæg:

  • 24. Oktober: Et roligt og stille liv ET ROLIGT OG STILLE LIV bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. (1Tim 2:2) I en gammel julekalender […]
  • 23. Oktober: Lev sundt LEV SUNDT Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære (1Tim 1:3) Jeg møder ofte kristne, som opgivende […]
  • 22. Oktober: Udholdenhed UDHOLDENHED Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed! (2Thess 3:5) At leve som kristen, er ikke altid enkelt. Det går ikke altid som smurt. Måske kender du […]
  • 21. Oktober: Stol på Jesus STOL PÅ JESUS lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development