27. September: Købt fri

andagt Egild 27,09,15

KØBT FRI

”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (Ef 1:7)

Prøv at se en slave foran dig. Han er total i sin herres vold. Og han kan ikke selv ændre på det. Men nu kommer der èn, som køber ham fri, som forløser ham. Fra at være slave, er han nu en fri mand, købt dertil af en anden. Det er hvad Jesus gjorde for dig på Golgatas kors. Her betalte han den ultimative pris, for at du og jeg som Djævelens fanger kunne sættes i frihed. For at vi kunne få vore synder tilgivet, for at vi kunne få en ny Herre. ”I ham har vi forløsning ved hans blod”, ved hans død i vores sted. Jesus betalte løsesummen, for at vi kunne frisættes fra Djævelen lænker. Jesus besejrede syndens, dødens og Djævelens magt ved sin død og opstandelse. Og den sejr tilregner han enhver, som tror på ham.

Tænk ved troen på Jesus må du leve som en tilgivet synder. Nu er du ikke længere bundet af dine synder, for dem har Jesus taget sig af. Du skal ikke længere gøre en masse for at imponere Gud, eller tilfredsstille ham. Du skal ikke gøre en masse gode gerninger, for derefter at håbe, at Gud så vil være nådig imod dig. Jesus har gjort en god gerning for dig, da han døde i dit sted. Og den gerning gælder for Gud. Så nu må du se på Jesus, og leve i den frihed, han giver dig. En frihed, med baggrund i den vidunderlige virkelighed; at du har tilgivelse for dine synder ved Guds rige nåde.

Og når det er din virkelighed, har du fået et godt budskab at gå med. For den Herre du tjener, vil gerne være Herre og frelser for alle mennesker, også dem, du kender.

Bibellæseplan: Ef 1; Ezra 3-4; Dan 12

Lignende indlæg:

  • 26. September: Kong Kyros, Guds redskab KONG KYROS, GUDS REDSKAB ”I perserkongen Kyros´ første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros´ ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes.” (Ezra 1:1) Umiddelbart virker […]
  • 25. September: Helligåndens frugtkurv HELLIGÅNDENS FRUGTKURV ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” (Gal 5:22) Mon ikke du ofte har været på […]
  • 24. September: Jesus + (Plus) JESUS + (PLUS) ”For Kristus Jesus, gør dette hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed”. (Gal 5:6) Det er ved at gå rivende galt i […]
  • 23. September: Vi, ikke bare de andre VI, IKKE BARE DE ANDRE ”Vi har syndet, vi har handlet slet og ugudeligt, vi har gjort oprør og er veget fra dine befalinger og bud”. (Dan 9:5) Det er profeten Daniel, der beder […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development