AT VÆRE TIL HJÆLP FOR ANDRE
Du er sandelig til hjælp for ham, der er uden kraft, og til frelse for ham, der er uden styrke! (Job 26:2)
Jobs svar til den ene sine tre venner, Bildad, har en noget sarkastisk tone. Han synes netop ikke, at Bildads tale til ham er til megen hjælp. Selv om der faktisk er meget sandt i hans tale, om hvad vi mennesker formår over for Gud: ”Hvordan kan et menneske være retfærdig over for Gud? Hvordan kan en kvindefødt være uden skyld?” Job 25:4-5. Det er jo det samme billede, som Paulus giver af os mennesker i Rom 3:9-20: ”Der er ingen retfærdig, ikke en eneste”. I den forstand er heller ikke Job retfærdig for Gud.
Men som Abrahams tro blev regnet ham til retfærdighed, Rom 4:9, sådan gjaldt det også for Job, fordi han ved, at hans løser lever, Job 19:25. Selvom Job måtte erkende, at han havde sagt meget ud fra et overfladisk kendskab til Gud og først lærte Gud for alvor at kende, da han åbenbarede sig for ham, så gav Gud ham ret over for sine 3 venner, Job 42:7.
Alt for firkantede holdninger og svar er ofte ikke til megen hjælp for andre, men kan støde dem længere væk fra Gud. Vi erkender stykkevis og har ikke det fulde billede af hvem Gud er, så derfor er det bedre at lytte til andre og slå følge med dem, for så at følges ad til en større erkendelse af, hvem Gud er. Og så må vi søge kendskab til Gud i hans ord, for det er her, Gud har åbenbaret sig for os. Her er der fælles hjælp for os alle.
Bibellæseplan: 1Kor 9; 1Krøn 29; Job 26
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023