LIGE I VÆRDI
Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; (1Kor 11:11)
Dette afsnit fra vers 1 til 16 er der mange, som har svært ved at forstå, fordi man ofte i dag ikke skelner mellem det at være lige i værdi og lige i funktion. Man tror, at mænd og kvinder kun kan være lige meget værd, hvis de har lige mulighed for at blive det samme som det andet køn. Men mænds og kvinders funktion er forskelle – det mest oplagte er jo, at en mand ikke kan føde børn og blive mor. Men vi kan altså godt være lige værdifulde, selv om vi ikke kan eller skal det samme – Gal 3:28.
Rollefordelingen med mand og kvinde bestemmes ikke ud fra værdi, men funktion i samfund, familie og kirke. Der har nok i tidens løb været misbrug af disse ord til at undertrykke især kvinder, men ret forstået så er forskellen mellem kønnene et udtryk for Guds gode skaberordning, når blot mænd og kvinder elsker og respekterer hinanden også med de forskelle, der er mellem dem.
Problemet med at forstå teksten grunder sig også i at det eksempel, som Paulus her nævner om mænds og kvinders hårlængde, nok er meget bestemt af kultur og uskrevne regler for ære og vanære. Det er i hvert ikke en udlægning af de ti bud eller noget, som Jesus har udtalt sig om. Der har i tidens løb været eksempler på gode kristne mænd med langt hår, bl.a. en svensk prædikant, som C.O. Rosenius (og måske havde Jesus også langt hår). Og I dag regner vi jo ikke en kort håret kvinde som løs på tråden, som man typisk gjorde dengang.
Så lad os ikke strides om dette, som Paulus minder os om til sidst i afsnittet.
Bibellæseplan: 1Kor 11:1-16; 2Krøn 2:17-5:1; Job 28
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023