PENGENE ELLER LIVET!
Til dem, der solgte duer, sagde han: ”Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!” (Joh 2:16)
I dagens tekst i dommerbogen besejrer Gud en hær på 135.000 mand (8:10) med en hær på 300 (7:3). Hæren må ikke være større, fordi Gud ved, at Israel ellers vil tage æren selv (7:2). Men desværre vender Israelitterne sig alligevel hurtigt væk, allerede da Gideon samler, hvad der svarer til 18,7 kg guld fra østens folks næseringe (8:26), hvorefter han laver en efod, der bliver målet for afgudsdyrkelse (8:27). Forud for dommerbogen, fremkommer ordet ”efod” kun ifb. med præsteklædningen i 2mose 28:4 og 29:5, men også i Dom 17:5 fremkommer ”efod” ifb. med en husgud. Også i vores liv kan Gud have vundet kampen om vores hjerte, men vi må stadig være bevidste om, ikke at lade andet få Guds retmæssige plads i vores liv.
I evangelieteksten gør Jesus netop et opgør med, når mennesker indsætter pengene på Guds plads. Jesus svinger kompromisløst pisken og jager både dyr og mennesker ud fra tempelpladsen (Joh 2:15). Her ser vi igen en reference til Gideon, der i vrede ”tærsker” ryggen på de ældste i Sukkot med ørkentjørn og tidsler, fordi de ikke ville samarbejde (Dom 8:16).
Spørgsmålet til dig i dag bliver derfor: kan din gudsfrygt ses på din pengepung? For Gud ønsker inderligt at blive æret på ALLE aspekter af vores liv; pengene kan både bekræfte eller modarbejde din relation til Jesus. Er du klar til at jage enhver art af afgudsdyrkelse ud af dit liv?
Bibellæseplan: Joh 2; Dom 7-8; Sl 117
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020