9. februar: Følg den gule prik

andagt Jonas 09,02,15

FØLG DEN GULE PRIK

”For der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.” (Matt 24:24)

For nogle år siden var jeg med familien ude og vandre i de norske fjelde. Det var en storslået oplevelse at gå i det åbne landskab, men det krævede, at man var opmærksom, mens man gik. En ting var, at man kunne snuble på stenene, men noget andet var at finde vej. Der var ingen asfalterede veje, man kunne gå ad, og ingen vejskilte man kunne følge. Det eneste, vi havde, var en gul prik, der var malet på klipperne med jævne mellemrum. Når man stod ved en gul prik, kunne man se den næste længere væk, og ved at følge dem kom man frem til sin hytte.

Hvis man tilgengæld gik væk fra ruten, risikerede man, at man ikke fandt vej til hytten, fordi de gule prikker kun kunne ses, hvis man var på ruten. Man skulle sørge for at gå efter de rigtige gule prikker, og ikke følge noget gult mos, der kun lignede en prik. Denne vandretur er et rigtig godt billede på det, som Jesus fortæller os i Matthæusevangeliet. Også i vores kristenliv møder vi meget, der kan lede os på afveje. Hver gang verden vil bilde os ind, hvad der virkelig betyder noget her i livet, er det et forsøg på at føre os væk fra stien. Men Jesus har advaret os på forhånd, så vi kan se vores gule prikker, at Jesus selv er den vej, vi skal gå på (Joh 14:6). Det havde David også indset, da han i Sl 40 skrev: ”Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren.” Følg de gule prikker. Følg Jesus, og lyt til ham. Så når du også frem til målet.

Bibellæseplan: Matt 24:1-31; 2Mose 1-2; Sl 40

Lignende indlæg:

  • 15. februar: Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig OM SÅ ALLE ANDRE SVIGTER, SÅ SVIGTER JEG DIG ALDRIG ”Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: ”Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.” Og han gik udenfor og græd […]
  • 14. februar: Der er frelse i blodet på træet DER ER FRELSE I BLODET PÅ TRÆET ”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” (Matt 26:28) Dengang israelitterne fik deres frihed, ramte en […]
  • 13. februar: Da skal alle erkende DA SKAL ALLE ERKENDE ”Farao tilkaldte straks Moses og Aron og sagde: ”Jeg har syndet mod Herren jeres Gud og mod jer.”” (2Mose 10:16) Farao var en hård og stædig mand. Uanset hvilke […]
  • 12. februar: Mellem fortvivlelse og tillid MELLEM FORTVIVLELSE OG TILLID ”Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” (Sl 43:5) Det kristne […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development