Døden ingen hindring for Jesus

Flere gange i Evangelieberetningerne møder vi det herlige vidnesbyrd, at Jesus møder mennesker i deres dybeste nød. Også her til enken fra Nain, hvor døden hensynsløst har revet nogle ellers meget stærke bånd i stykker, kommer Jesus. Han kommer der, hvor alt menneskeligt håb er ude, og alle yderligere anstrengelser er nytteløse. Jesus kommer aldrig for sent for den, der vil tage imod Hans hjælp. Selv døden er ikke nogen hindring for Ham.

Teksten

Det skete engang i tiden derefter, at han gik til en by, som hed Nain, og hans disciple og en stor skare ledsagede ham. Men da han nærmede sig byens port, se, da blev en død båret ud, en moders eneste søn, og hun var enke. Og en hel skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren; og de, som bar den, standsede. Da sagde han: »Unge mand, jeg siger dig: stå op!« Og den døde satte sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans moder. Da blev alle grebet af frygt, og de priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham kom ud overalt i Jødeland og i alle de omliggende egne. (Luk 7:11-17 [DA48])

En enestående medlidenhed

Jesus ynkedes inderligt over hende, lader Lukas os forstå. Medlidenheden og deltagelsen i enkens sorg har sat sine mærker også på Ham, men ikke en passiv medlidenhed, et træk på skulderne, en letkøbt kommentar om, at det er synd for hende, men en aktiv medlidenhed, der satte noget i gang hos Jesus. Ja, det, at Han var til stede, var udtryk for en helt enestående medlidenhed. Han kom til verden for at opsøge og frelse det fortabte, os der var døde på grund af vore overtrædelser og synder. Vi må med undren spørge: »Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live?« I sin himmelske herlighed så Jesus, hvordan hele menneskeslægten slæbte sig af sted til død og undergang, og Han lod sig føde ind i vor nød, for at besejre døden og give os livet tilbage.

Ingen kan trøste som Jesus

Græd ikke, sagde Jesus til enken, et ord, der kunne synes tåbelig for hende netop i dette øjeblik, hvor hun gik bag båren med hendes eneste søn, som samtidig også var hendes forsørger. Var det ikke det bedste for hende? Godt nok nyttede det ikke at græde, men hvordan skulle hun kunne andet, hun havde mistet det dyrebareste af alt, den, hun elskede — og samtidig stod hun over for en usikker fremtid. Jesu Ord passede ligesom ikke til lejligheden. En kendt situation for mange af os. Det er så svært at finde trøst i Jesu Ord i nød og anfægtelsens mørke. Eller det kan næsten føles forkert at drage det bibelske budskab frem over for nogle, der trænger til trøst, man skulle jo nødig virke påtrængende med sin kristendom. Men Jesu trøst var mere end ord, det var en trøst, der var bundet til Hans handling. Det var ikke en hvem som helst, der sagde: Græd ikke, men Ham som har magt til at give langt ud over det, vi kan fatte og forstå. Derfor kunne hun glad vidne, at der ikke er nogen, der kan trøste som Jesus.

Ejer du den trøst?

Men hvad med os, vi får jo ikke vore døde tilbage, og sjældent oplever vi at blive raske på sygelejet, eller få vore ydre kår forandret på samme måde, som denne enke fik lov at opleve det. Alligevel må det også være vort vidnesbyrd, at der ikke er nogen, der kan trøste som Jesus. Trøsten findes sjældent i, at vi ved, hvad Jesus vil gøre, men deri, at vi ved, hvad Han har gjort en gang for alle på Golgata. Han har beredt os en herlig fremtid, hvor Gud selv skal trøste os og tørre hver tåre af vore øjne. Ejer du den trøst, at Jesus har båret din syndenød, da kan du også med glæde vende tilbage til byen og fortælle om alt det herlige, Jesus har gjort for dig, at Han har sejret over døden, og at du ved troen på Ham har del i det evige liv. Amen

Kilde: IMT 40/1987

Preben Dahl

Lignende indlæg:

En synlig tro Teksten Derefter gik han i en båd og satte igen over søen og kom til sin egen by. Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre; og da Jesus så deres tro, sagde han til den […]
Svar skyldig Efter indtoget i Jerusalem var Jesus for alvor kommet i søgelyset og blevet farlig, både for de religiøse og politiske ledere. Derfor griber de nu til det våben, som også mange griber […]
Troens Triumf Sang De første 8 kapitler af Romerbrevet er en teologisk afhandling af format i kristentroslære her lære Paulus os at vi mennesker alle er syndere og ikke fortjener Guds fælleskab, at Jesus […]
På besøg hos pottemageren I Jeremias bog kapitel 18 har vi beretningen om pottemageren den skal vi være sammen om i denne forkyndelse. Gud er den der former og danner mennesker ikke kun i skabelsen men han […]