Israelsk “bosætter”-ambassadør udløser krise med Brasilien

Foto: Roberto Stuckert Filho/PR.

Brasilien nægter tilsyneladende at acceptere tidligere leder af jødisk “bosættergruppe” som ambassadør.

En diplomatisk konflikt mellem Israel og Brasilien er under opsejling, da den brasilianske regering tilsyneladende nægter en israelsk diplomat med “bosætterbaggrund” at overtage posten som Israels ambassadør i det sydamerikanske land.

Dani Dayan, som har stået i spidsen for en jødisk “bosættergruppe”, blev valgt til posten for fire måneder siden.

Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, har endnu ikke sagt, om hun vil godkende Dani Dayan som ambassadør i landet. Men en højt placeret embedsmand i det brasilianske udenrigsministerium siger til nyhedsbureauet Reuters, at han “ikke kan se det ske”. Brasilien har siden 2010 anerkendt Palæstina som selvstændig stat.

Israel truer med at fryse de diplomatiske bånd til det sydamerikanske land, hvis ikke Dayan får grønt lys til at efterfølge ambassadør Reda Mansour, som forlod Brasilien i sidste uge.

Den israelske regering vil forsøge at trække på den indflydelse, som det jødiske samfund i Brasilien kan øve på regeringen i Brasilia, siger den israelske viceudenrigsminister, Tzipi Hotovely.

Da Luiz Inacio Lula da Silva, præsident Rousseffs forgænger, knyttede tættere bånd til Israels arvefjende Iran, udløste det også vrede i Jerusalem.

I 2014 kaldte det brasilianske udenrigsministerium landets ambassadør i Israel hjem som følge af israelernes offensiv i Gaza.

Kilde: Israelsk bosætter-ambassadør udløser krise med Brasilien – Mellemøsten – International

Lignende indlæg:

  • Jesu fristelser uden for ørkenen Vi plejer normalt at høre forkyndelser og undervisninger om Jesu fristelse i ørkenen. Men Jesus blev fristet igen og igen, Ja bibelen siger ligefrem om Jesus som vores ypperstepræst: ”vi […]
  • 125 bibelske navne og titler på Jesus Kristus På forskellig måde er hele Bibelen fyldt med henvisninger til Jesus Kristus. Han er nemlig den evige Gud, som i GT var med sit folk, og som forud forkyndte budskabet om Guds frelse, […]
  • Rumænske stats-tv sender julesang om at brænde jøder Et rumænsk tv-selskab distanceret sig fra en julesang der hylder holocaust. TVR3 Verde, en tv-kanal til landbosamfund, sendte julesangen den 5. december under sin første […]
  • Mormonerne (Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige) Mange tror at Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige, bedre kendt som mormonerne er en kristne kirke, dog måske med nogle lidt anderledes troslære punkter end så mange andre […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development