15-årig stak jøde ned med machete i Frankrig: »Handlede på vegne af Islamisk Stat«

En tyrkisk teenager har mandag formiddag stukket en 35-årig jødisk mand ned med en machete i den sydfranske by Marseille. Det lykkedes politiet at pågribe og anholde drengen ti minutter efter angrebet, skriver nyhedsbureauerne AP, AFP og Reuters. Den jødiske mand slap med lette skader.

Drengen, som er 15 år, har fortalt politiet, at han angreb offeret, fordi han støtter terrororganisationen Islamisk Stat, fortalte anklageren på et efterfølgende pressemøde ifølge de tre medier.

»Han påstod at have handlet i Allahs navn og på vegne af Islamisk Stat,« sagde anklageren Brice Robin og oplyste, at drengen er sigtet for forsøg på mord og for at forsvare terrorisme.

Efter anholdelsen har drengen ifølge anklageren sagt til politiet, at »de franske muslimer vanærer Islam, og den franske hær beskytter jøder«, skriver AP.

Mandagens knivstikkeri fandt sted knap to måneder efter, at tre personer stak en anden jødisk underviser ned nord for Marseille. Han blev såret i arme, ben og mave, alt imens gerningsmændene blandt andet råbte, at de var tilknyttet Islamisk Stat, skriver AFP.

Kilde:  15-årig stak jøde ned med machete i Frankrig: »Handlede på vegne af Islamisk Stat« – Europa – International

Lignende indlæg:

  • Optrapning ved Israels nordgrænse, men Hizbollah ønsker ikke krig Der sker en klar optrapning af den militære situation ved Israels grænse til Libanon, efter at Hizbollah lod to bomber springe inde på israelsk område og sårede to soldater. Fra israelsk […]
  • Tilgivet I Jesus Utallige gange i Efeserbrevet hører vi sætningen, I Ham, I Herren eller I Kristus. Brevet handler slet og ret om vigtigheden i at være i Jesus og leve livet i Ham. I denne forkyndelse […]
  • Præsident Obamas bror forbundet til Hamas finansieringen.?   Mens han har drevet en nonprofit organisationen i USA, der har fået skattefri status har præsident Obamas halvbror, Malik Obama, støttet terrororganisationen Hamas som en […]
  • 9. juni: Min mund skal forkynde Herrens pris! MIN MUND SKAL FORKYNDE HERRENS PRIS! Min mund skal forkynde Herrens pris, alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid. (Sl 145:21) Et liv i efterfølgelse af Jesus […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development