Ny undervisning for konfirmander: Tager med præsten til Det hellige land

To præster fra Holstebro sendte deres 55 konfirmandelever på pilgrimsrejse til Israel. Undervejs fik de en række spørgsmål om deres tro.

Mobiltelefoner, Ipads og især penge er sikre hits på ønskelisterne hos årets kommende konfirmander. Men hvad med det åndelige budskab bag alt det, som de unge siger ja til i kirken?

55 konfirmandelever er taget med deres præster på en fire dages pilgrimsrejse til Betlehem, Nazareth og Jerusalem.

– Vi får lov at opleve, hvordan det er. Det er bare så levende, siger Laura Winther, som er en af de kommende konfirmander, der har været i nærkontakt med kristendommens historie.

Pilgrimsrejsen er et forsøg på at løfte konfirmandundervisningen i Danmark, forklarer præst Erik Ladegaard.

Eleverne kommer fra to almindelige folkeskoler og en kristen friskole.

Pilgrimsrejsen skal give eleverne et perspektiv, som de ikke kan få hjemme i konfirmandstuen.

– Vi skovler noget viden i hovedet på konfirmanderne. Når vi tager ud og ser stederne, sker der noget med konfirmanderne, siger præst Erik Ladegaard.

Men hvorfor er det overhovedet Folkekirkens opgave at lave sådan en rejse?

– Jamen, det er det jo heller ikke nødvendigvis. Det er et forsøg. Men vi tror, det er et vellykket forsøg, fordi historien flytter ind i os, mener Erik Ladegaard.

Turen går blandt andet til Geneserat sø.

– Hvordan i alverden forklarer man et digitalt ungt menneske anno 2017, at her har en mand gået på vandet? Man fortæller historien – og så må den leve sit liv. Så må Helligånden gøre resten, siger han.

De 55 kommende konfirmander er vokset op i en tid, hvor terror er et begreb, de næsten ikke har kunnet undgå at høre om, siden de var små. Kristendommen handler om tro, håb og kærlighed – og også om kunsten at tilgive. En svær kunst.

Pilgrimsrejsen har kostet 5.000 kroner. Eleverne har selv betalt 2.000, mens resten kommer fra menighedsråd og sponsorer.

Kilde: Ny undervisning for konfirmander: Tager med præsten til Det hellige land | Midt- og Vestjylland | DR

Lignende indlæg:

  • Shelter-ophold giver sexmisbrugte Laura nyt håb “Da jeg var barn, blev jeg tortureret på grusom vis. Jeg blev tvunget til at gå i seng med grimme gamle mænd. Jeg prøvede at løbe væk, men så kastede de knive og tallerkener efter […]
  • Hjælp til C.A.R Den Centralafrikanske Republik er, fra at være et forholdsvis fredeligt land, eksploderet i vold og uro. Befolkningen lever under et stort pres og i særdeleshed de kristne, da de var […]
  • DNPS26: Romerbrevet 41 Hvad skal vi da sige, at vor kødelige Stamfader Abraham har vundet? 2 For hvis Abrahams Ret var hjemlet af Gerninger, har han noget at rose sig af, skønt ikke overfor Gud. 3 Ja […]
  • Om den jødiske holdning til kristendommen gennem tiderneDer er to ting, der i lige grad afnøder os beundring. Det ene er, at kristne omsider evnede at overvinde hadet til jøder og fordomme om jøder. Det andet er, at jøder på samme måde evnede […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development