Kirkelige organisationer i Danmark: Religionsfrihed er en styrke for samfundet

 

Ledere fra en række kirkelige organisationer har været samlet i København den 5. april til en konference om religionsfrihed i Danmark.

Det kom der denne erklæring ud af:

VI UDTALER:

I et frit samfund må vi kunne udtrykke os frit – også om religiøse spørgsmål. Begynder man at begrænse menneskers frihed til at udtrykke deres tro, rammer det alle.

Nogle politiske initiativer, for eksempel efterårets stramning af straffeloven (L18), er udtryk for en afgørende ændring af den hidtidige forståelse af religionsfrihed og tolerance over for religiøse institutioner og mindretal.

Vi oplever, at den politiske debat ofte meget ensidigt tager udgangspunkt i, at religion hænger sammen med radikalisme, terror, intolerance og antidemokrati. Konsekvensen er, at man kaster et mistænkeligt lys over religiøst funderede institutioner i samfundet, som i praksis klæder mange mennesker på til at kunne indgå i et moderne demokrati.

I et demokrati kæmper man ikke bare for sin egen frihed, men også for at give plads til holdninger, som man er dybt uenig i. Det er ægte åndsfrihed.

Demokrati og religion er ikke hinandens modsætninger. Tro er en ressource for samfundet.

Religion er en del af det offentlige rum, fordi den vedrører det fælles liv og de værdier, som bærer vores samfund.

Samfundet trues ikke kun af religiøs ekstremisme, men også af intolerant sekularisme.

Underskrevet af:

Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Evangelisk Alliance

Carsten Hjorth Pedersen, leder af Kristent Pædagogisk institut

Ingrid Ank, akademileder, Grundtvig-Akademiet (Grundtvigsk Forum)

Jens Medom Madsen, generalsekretær for Indre Mission

Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet og for pinsekirkerne

Christian Rasmussen, generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende

Carsten Skovgaard-Holm, vicegeneralsekretær og missionsleder for Luthersk Mission

Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær for Dansk Missionsråd

Bodil Friis Skjøtt, generalsekretær for Israelsmissionen

Lasse Bech, leder for Adventistkirkens afdeling for religionsfrihed

Peter Sode Jensen, formand for Dansk Oase

Hans Henrik Lund, leder af Kirkernes Integrations Tjeneste

Kaj Ove Bollerup, præst i Nazaræerens Kirke

Tonny Dall Sørensen, landsleder for Indre Missions Ungdom

Lars Larsen, landsleder for Luthersk Missions Børn og Unge

Lone Møller-Hansen, generalsekretær for Baptistkirken i Danmark

Kilde: Kirkelige organisationer i Danmark: Religionsfrihed er en styrke for samfundet – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • Ayatollah Khamenei: Vestbredden burde gribe til våben ligesom Gaza Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei opfordrer palæstinenserne til at udbrede konflikten til Vestbredden. Han siger væbnet modstand fra palæstinenserne er "den eneste måde" at […]
  • 18. februar: Svigerfars gode råd om ledelse SVIGERFARS GODE RÅD OM LEDELSE Moses' svigerfar sagde til ham: »Du bærer dig uklogt ad. (2Mose 18:17) Moses var af Gud blevet udrustet til at lede hans folk. Moses' svigerfar Jetro […]
  • Bibelsk sjælesorg på vej ind i traumebehandling 23 danske folkekirkepræster har netop været på kursus i "Bibelsk sjælesorg", et særligt sjælesorgsprogram, som bruges med stor succes i behandlingen af traumatiserede flygtninge og […]
  • DNPS26: Romerbrevet 41 Hvad skal vi da sige, at vor kødelige Stamfader Abraham har vundet? 2 For hvis Abrahams Ret var hjemlet af Gerninger, har han noget at rose sig af, skønt ikke overfor Gud. 3 Ja […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development