Tysklands præsident: Vi har et historisk ansvar over for jøderne, som »ikke har nogen ende for efterkommere og ikke er nogen undtagelse for tilflyttere«

Da muslimske demonstranter brændte israelske flag med den karakteristiske davidsstjerne af i Berlin sidste weekend, vakte det ubehagelige minder for mange.

Demonstrationerne var en reaktion på den amerikanske præsident Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som israelsk hovedstad, men afbrændingen af davidsstjernen var noget, som mange tyskere håbede, at man endegyldigt havde sagt farvel til med Anden Verdenskrigs afslutning.

Men problemet med antisemitisme findes i Tyskland, og det vokser, lyder det fra tyske jøders centralråd. Formanden, Josef Schuster, siger til Die Welt, at de antijødiske holdninger kommer fra både den ekstreme højrefløj og fra muslimsk hold.

Han anerkender, at repræsentanter fra muslimske foreninger har taget afstand fra antisemitisme.

»Men problemet er, at de muslimske foreninger kun når en lille del af moskeemenighederne. Og her ser man desværre, at mange i disse menigheder ikke går imod antisemitismen, men faktisk spreder deres forbehold mod jøder og Israel, og imamerne prædiker også derefter,« siger Josef Schuster.

I en tale på den israelske ambassade i Berlin var forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier heller ikke i tvivl, om at der er grund til at advare om antisemitismen, »som viser sit onde ansigt i mange forskellige afskygninger.«

Samtidig understregede han ifølge Süddeutsche Zeitung, at Tyskland har et historisk ansvar over for jøderne, som »ikke har nogen ende for efterkommere og ikke er nogen undtagelse for tilflyttere.«

Kilde: jyllands-posten.dk

Lignende indlæg:

  • Kan folkekirken rumme kristne fra andre kulturer?Kristne migranter, flygtninge og konvertitter kommer til Danmark. Spørgsmålet er, om de skal indlemmes i folkekirkens menigheder eller forme deres egne. Den 3. til 4. februar afholder […]
  • DNPS26: Johannes’ Åbenbaring 51 Saa, saa jeg i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog beskreven indeni og bagpaa, forseglet med syv Segl. 2 Og saa, saa jeg en vældig Engel, som raabte ud med høj Røst: Hvem er […]
  • DA31: Jeremias’ Bog 261 I Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, første Regeringstid kom dette Ord fra HERREN: 2 Så siger HERREN: Stå frem i Forgården til HERRENS Hus og tal til hele Juda, som kommer for at […]
  • Den slags kvinder Vi hører i Johannes evangeliet (8:1-11) om en gruppe religiøse mennesker der har grebet en kvinde på fersk gerning i ægteskabsbrud. Nu vil de med snedig angreb høre Jesus om hvordan de […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development