14. februar: Der er frelse i blodet på træet

DER ER FRELSE I BLODET PÅ TRÆET

”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” (Matt 26:28)

Dengang israelitterne fik deres frihed, ramte en frygtelig ulykke hele Egypten. Det gik ikke kun ud over egypterne, men alle, som var i Egyptens land. Den førstefødte i enhver familie og af alle kvæg skulle dø. Det var Guds beslutning, og et skrig steg op fra hele Egypten i smerte over tabet. Der var kun én undtagelse fra denne ulykke. De israelitiske familier, som holdt påskemåltidet, og smurte et lams blod på deres dørstolper, blev forbigået, da Gud gik gennem Egypten. Denne allerførste påske blev redningen for flere tusinde israelitter, idet de i tillid til Gud fulgte hans anvisninger, og gjorde noget så underligt som at smøre blod på dørstolperne. Blodet blev deres frelse, og siden da har påsken været en del af jødernes tradition, der hvert år har mindet dem om, dengang Gud greb ind og reddede dem.

Ca. 1400 år senere blev det samme måltid springpunkt for en ny tradition, der skal minde os om et lignende budskab. Påskemåltidet blev til nadver, da Jesus indstiftede den første nadver, der søndag efter søndag skal minde os om, hvad der skete i påsken. Også denne gang var der blod, men det var ikke et lams blod på dørstolperne. Det var Jesu eget blod på korset. Det blod der blev til frelse, ikke kun for israelitterne, men for enhver, der tror på Jesus Kristus. En dag skal Guds dom lyde over hele verden, som den lød over Egypten, og da skal Kristi blod, det blod, der allerede er udgydt for dig, og som giver syndernes forladelse, være et værn mod døden, og give dig frelsen.

Bibellæseplan: Matt 26:26-46; 2Mose 11-12; Sl 45

Lignende indlæg:

15. februar: Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig OM SÅ ALLE ANDRE SVIGTER, SÅ SVIGTER JEG DIG ALDRIG ”Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: ”Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.” Og han gik udenfor og græd […]
13. februar: Da skal alle erkende DA SKAL ALLE ERKENDE ”Farao tilkaldte straks Moses og Aron og sagde: ”Jeg har syndet mod Herren jeres Gud og mod jer.”” (2Mose 10:16) Farao var en hård og stædig mand. Uanset hvilke […]
12. februar: Mellem fortvivlelse og tillid MELLEM FORTVIVLELSE OG TILLID ”Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” (Sl 43:5) Det kristne […]
11. februar: Løfterne kan ikke svige LØFTERNE KAN IKKE SVIGE ”Jeg vil føre jer til det land, som jeg svor, jeg ville give Abraham, Isak og Jakob; det vil jeg give jer til ejendom. Jeg er Herren!” (2Mose […]