Anne Franks berømte dagbog er nu på nettet 

En fransk akademiker og et medlem af landets parlament har nytårsdag lagt den berømte dagbog skrevet af Anne Frank under Anden Verdenskrig på internettet med gratis adgang for de interesserede.

Duoen mener, at rettighederne til Anne Franks dagbog er udløbet, så den nu er frit tilgængelig for offentligheden. Rettighederne er ifølge de to udløbet ved årsskiftet, da der er gået over 70 år siden Anne Franks død i en alder af 15 år i Bergen-Belsen koncentrationslejren i 1945. Ifølge en europæisk lov fra 1993 mister en bog sine ophavsrettigheder, syv årtier efter at dens forfatter eller forfattere er død.

– I forhold til denne bog, dette vidnesbyrd, og hvad det repræsenterer, er jeg af den overbevisning, at der ikke er nogen større kamp end kampen for dens frihed, ingen større hyldest end at dele den uden begrænsninger, siger lektor Olivier Ertzscheid fra universitetet i Nantes. Han har lagt dagbogen op på internettet på originalsproget hollandsk.

Anne Frank Fonden, der har hovedsæde i Schweiz, har rettighederne til at udgive dagbogen. Fonden har tidligere sagt til nyhedsbureauet AFP, at den i et brev har truet med at tage retlige skridt, hvis andre offentliggjorde bogen.

Kilde: Anne Franks berømte dagbog er nu på nettet | Nyheder | DR

Lignende indlæg:

  • 8. juli: De to huse DE TO HUSE Da de tyve år var gået, som det havde taget Salomo at bygge de to huse, Herrens tempel og kongens palads (1Kong 9:10) Syv år havde det taget at bygge Herrens tempel, tretten […]
  • Hea Woo – En tidligere fange i Nordkoreas lejre En en stærk beretning om tro, lidelse, radikal liv som Jesu discipel og en bemærkelsesværdig kvinde. Kilde: Åbne Døre
  • DNPS26: Første Korintherbrev 41 Saadan skal en regne os for Kristus' betroede Mænd og Husholdere over Guds Hemmeligheder? 2 Her er det saa, der blandt Husholderne føres Tilsyn med, om man er tro. 3 Men jeg bryder […]
  • Nyt arkiv kan ændre afgørende kapitler om Holocaust Titusindvis af ikke hvilke som helst dokumenter vil senere denne uge blive gjort tilgængelige for offentligheden. Wiener Library, der står bag offentliggørelsen, beretter om […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development