Sensationel film påstår, at knoglerester af Jesus er fundet i en grav i Talpiot-kvarteret i det sydlige Jerusalem.
Medierne stod på den anden ende, da to filmfolk den 26. februar 2007 indkaldte til pressekonference i New York. Projektørerne lyste på to små, 2000 år gamle knoglekister fra Jerusalem. Og så kom sensationen: Disse kister har indeholdt knoglerne af Jesus og Maria Magdalene.
Glem alt om Jesu opstandelse! Her er det videnskabelige bevis for, at Det Nye Testamente lyver, og at den kristne tro er overtro.
Som dygtige PR-folk havde filmfolkene lækket nyheden lidt i forvejen. Det sikrede pressens fremmøde. Hele formålet med pressekonferencen var at skabe forhåndsinteresse for filmfolkenes nye film »The Lost Tomb of Jesus« (Jesu forsvundne grav), der havde premiere på den amerikanske TV-kanal Discovery Channel den 4. marts. 2007.
Filmen er lavet af instruktøren James Cameron, kendt fra storfilmen Titanic, og den israelsk-fødte filmmand Simcha Jacobovici.
Filmens påstand er, at en klippegrav, der blev fundet i 1980 i Øst-Talpiot i Jerusalem (tæt på Ordet og Israels hus), i virkeligheden er Jesus-familiens grav. Graven indeholdt ti knoglekister. På seks af dem var der indridset navnene: Jesus søn af Josef, Maria (ifølge filmen Jesu mor), Mariamenou Mara (ifølge filmen Maria Magdalene), Jose (ifølge filmen Jesu bror), Matia (ifølge filmen sandsynligvis Jesu bror) og Yehuda søn af Jesus (ifølge filmen Jesus og Maria Magdalenes søn).
Eksperter i jødisk historie har siden stået i kø for at afvise filmen. Israelske arkæologer, som ikke har nogen interesse i at forsvare den kristne tro, har beskrevet filmen som »nonsens«, »uvidenskabelig«, »absurd« og »umulig«.
Hovedargumentet mod filmen er, at navne som Maria, Jesus og Josef var blandt de mest udbredte i Israel for 2000 år siden. Omkring 25 procent af alle kvinder hed Maria. Derfor er der intet usædvanligt i, at der findes kister med disse navne i en grav i Jerusalem. Og at forbinde netop denne grav med Jesus fra Nazaret er af mange grunde umuligt.
Argumenterne
Filmen påstår, at indskriften Mariamenou Mara betyder Maria Magdalene. Men det er yderst tvivlsomt. Mariamenon betyder ganske vist »lille Maria«, men det bliver Maria Magdalene aldrig kaldt i Ny Testamente. Filmfolkene hævder, at Mara betyder »mester-inde«. Men Mara var en relativt almindelig forkortelse af det hebraiske navn Martha. Indskriften på kisten viser altså, at kvinden blev kaldt Lille Maria Martha og derfor var en helt anden person end Maria Magdalene
Filmfolkene har fået lavet en DNA-analyse af materiale fra Jesus-kisten og Mariamenon-kisten. Prøven viste, at de to personer ikke er beslægtet. Jamen, så må de jo have været gift, hævder filmen. Men det er rent vrøvl. For det første lagde man ofte knogler fra forskellige personer i samme kiste. Derfor er det umuligt i dag at afgøre, om DNA-materialet stammer fra netop den Jesus og den Mariamenon, hvis navne står på kisterne. For det andet ville der i en familiegrav, der blev brugt over adskillige generationer, være mange kvinder gift ind i familien, og det er derfor umuligt at bruge DNA til at fastslå, at én bestemt af kvinderne var gift med én bestemt af mændene. Dertil kommer, at Joe Zias, der er en af de mest erfarne israelske eksperter på den slags undersøgelser, siger, at DNA-prøverne er taget på en måde, så de lige så godt kan stamme fra de arkæologer, der undersøgte kisterne for 27 år siden. Filmens brug af »DNA-beviset« er svindel.
Filmen påstår, at en omstridt kiste, der dukkede op for nogle år siden og bærer indskriften »Jakob Jesu bror«, skulle være den 10. kiste fra graven i Talpiot, der angiveligt er forsvundet. Men det er forkert. Den 10. kiste har hverken indskrift eller udsmykning – Jakobs-kisten har begge dele. Desuden er den 10. kiste længere end Jakobs-kisten.
Filmens hovedargument er statistik. Ifølge filmen er sandsynligheden for, at Talpiot-graven er Jesus-familiens gravsted 600 til 1. Men udregningen er aldeles uholdbar. For det første forudsætter udregningen, at Mariamenou Mara er Maria Magdalene, hvad der er fuldstændig usandsynligt. For det andet ignorerer udregningen, at der er adskillige navne i graven, som ud fra det, vi ved, slet ikke fandtes i Jesu familie. For det tredje er der kendte navne i Jesu familie (for eksempel hans bror Jakob), som ikke findes i graven.
Hvis Jesu disciple havde stjålet liget og begravet det i Talpiot-graven og derefter var gået ud for at prædike, at Jesus var opstået fra de døde, så ville det have været utænkeligt dumt af dem at skrive Jesu navn på en kiste i familiens grav.
Hvis Jesu knogler havde ligget i en grav i Jerusalem, ville saddukæerne selvfølgelig have brugt graven som modbevis mod apostlenes forkyndelse. Og så ville tusindvis af jøder i Jerusalem ikke have troet på apostlenes vidnesbyrd om, at Jesus lever.
Påstanden om Jesu grav i Talpiot er intet andet end et eksempel på, hvordan dygtige filmfolk kan skabe mediesensationer – uden mindste hold i virkeligheden.
Husk det, når filmen sikkert snart bliver vist på dansk TV!
Kilde: www.ordetogisrael.dk
Ole Andersen
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments