De kristne friskoler får flere elever

Landets 35 kristne friskoler har sammenlagt fået 12 procent flere elever de seneste fem år, og det på trods af, at elevtallet i grundskolerne er faldende.

Det skriver Jyllands-Posten.

Landets friskoler har generelt flere elever, men de kristne skoler vokser mere end gennemsnittet.

På Markusskolen i Esbjerg mærker man også en øget interesse for skolen. Det fortæller skoleleder Henning Høgild Pedersen.

Alene sidste år havde skolen 80 ansøgere til indskolingen, og skolen var derfor nødt til at oprette to børnehaveklasser.

Henning Høgild Pedersen mener, at det er skolens værdier, som får forældrene til at sende deres børn på de kristne friskoler.

– Vi lægger meget vægt på, at man skal tage hensyn til hinanden og skabe et fællesskab, hvor der er god trivsel, fortæller han.

På Markusskolen i Esbjerg kan alle forældre, uanset livssyn, tilmelde deres børn. Forældrene skal dog skrive under på, at de er med på, at undervisningen bygger på det grundsyn, der er formuleret i skolens vedtægt. Der står blandt andet:

– På grundlag af bibelens syn på mennesket som Guds skabning skal skolen med hele sit virke være med til at opdrage og præge eleverne i retning af en sand kristen livsførelse.

Kilde: Fadervor og salmesang: De kristne friskoler får flere elever | Syd- og Sønderjylland | DR

Lignende indlæg:

  • 28. August: At være til hjælp for andre AT VÆRE TIL HJÆLP FOR ANDRE Du er sandelig til hjælp for ham, der er uden kraft, og til frelse for ham, der er uden styrke! (Job 26:2) Jobs svar til den ene sine tre venner, Bildad, […]
  • 18. juli: Kend Gud! KEND GUD! Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig […]
  • LM ansætter ny generalsekretærLM’s landsstyrelse har ansat Søren Skovgaard Sørensen fra Nødebo som ny generalsekretær. Hans første arbejdsdag bliver årsdagen for LM’s grundlæggelse – 1. marts. Posten som […]
  • 9. maj: Fri til dobbelthed FRI TIL DOBBELTHED Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri. (Sl 119:32) Én af de ting der virkelig kan udfordre ved kristendommen, er den dobbelthed, som […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development