Det største forbillede

Vi har et godt forbillede i Jesus, men hold fast, hvor er det svært at leve op til ham! Hvordan kan jeg leve mit liv med ham som forbillede, når jeg samtidigt ved, at jeg ikke når ham til sokkeholderne?

Følg mig er en opfordring til at følge efter Jesus – til at gå i hans fodspor. Men desværre kommer vi alt for ofte til at sætte vores egne fodspor ved siden af Jesus, sådan at vi ikke går i hans fodspor, men i vores egne. Hvordan kan jeg leve her på jorden med Jesus som forbillede uden at blive trist og opgivende, idet jeg fejler hele tiden?

Den fremmede

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. (…) Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time. Matt 8:5-13

Det romerske imperium havde besat Israel. En romersk officer, som var en del af besættelsesmagten, valgte at henvende sig til Jesus med sit problem. Hans tjener lå syg derhjemme, og han spurgte Jesus, om han ikke ville gøre ham rask.

Der blev ikke set særlig venligt til dem, som omgikkes romerne – tænk bare på tolderne. Og mange har måske tænkt, at Jesus var en forræder, siden han snakkede med en romer. Men Jesus gav sig tid til ham og hørte på hans problem.

Her hos os møder vi i dag også mange fremmede. Det kan godt være, at de ikke kan snakke vores sprog og ikke kender så meget til vores kultur. Men det er mennesker, som mere end nogen andre har brug for lidt venlighed.

Jesus mødte disse mennesker uden fordomme – uden at kigge på, om de nu så ud som ham. Han gjorde ikke, som flertallet, men han gjorde det rigtige.

Tør jeg ligne ham på det punkt? Tør jeg se mennesket bagved hudfarven og halstørklæder og så handle i kærlighed mod ham eller hende?

Den udstødte

Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham. Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: »Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?« Jesus svarede dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.« Luk 5:27-32

Her møder vi Levi eller Mattæus, som han også bliver kaldt, siddende ved toldboden. Jesus kommer forbi og kalder ham til discipel og tager derefter ind og spiser hos ham.

Levi var ikke populær. Han var forhadt, og man ville hellere gå over på det andet fortov end at gå forbi ham. Men Jesus går ikke udenom ham.

Jesus ser en mand, som har brug for ham både som frelser, men også som ven. Hvor ingen andre ville være det, da ville Jesus være hans ven.

Vi kender måske alle til mennesker, som er udstødt, nogle som man holder sig langt fra. De findes måske endda i vores klasse. De har måske et rygte, som siger, at de stjæler, bagtaler, sladrer og lyver. Han er lidt af en slagsbror, eller hun er lidt »løs på tråden«. Måske er det endda sandt.

Hvad ville vores venner ikke sige, hvis vi begyndte at snakke med dem? Hvad ville de tænke, hvis jeg begyndte at invitere dem hjem til mig? Hvordan ville de reagere, hvis jeg arbejdede sammen med dem, når der var gruppearbejde?

Disse tanker kan måske gøre, at vi vælger at holde os fra dem, men Jesus var ligeglad med hvad andre sagde. Han ville ikke svigte mennesker, bare fordi andre så ned på dem.

Ønsker jeg at have Jesus som forbillede på dette punkt? Vil jeg ændre min vane, så jeg ikke går forbi, næste gang jeg ser ham eller hende sidde alene i klassen, men tør sætte mig hen til dem og tør være deres ven?

Konsekvenser

Hvorfor siger »I: Herre, Herre! Til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der bygger et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.« Luk 6:46-49

Hvorfor siger I, Herre, Herre til mig? Sådan spøger Jesus nogle mennesker, der mente, de troende på ham, inden han fortæller dem lignelsen om de to mænd, der bygger et hus på henholdsvis sand og klippegrund.

Det har konsekvenser at være kristen. Jeg kan ikke bare være ligeglad med, hvordan jeg lever mit liv. Jesus opfordrer mig her til, at det, som jeg tror på, også er det, som jeg lever ud i min hverdag.

Fx at folk kan stole på mig, fordi de ved at jeg ikke lyver. At jeg vælger ikke at deltage, når nogen skal bagtales, men måske vælger at omtale vedkommendes gode sider, hvad enten det er kammerater eller lærere.

At jeg giver penge til nogen, som ikke har. At jeg fravælger muligheden for piratkopier, fordi det i bund og grund er tyveri.

At være Jesu disciple får indflydelse på rigtig mange dele af mit liv, og mange gange er det nogle hårde valg, vi må træffe. Men Jesus valgte den vej, og han har lovet, at den, som følger ham, vil få det rigeligt igen. Det er et løfte, som Jesus giver. Tør jeg stole på det?

Kan ikke leve op til forbilledet

Sådan som Jesus er, sådan vil jeg også gerne være. Jeg ville også gerne kunne tage mig af andre mennesker på sammen måde, som han gjorde, uden at tage hensyn til hvem og hvordan de var. Jeg ville gerne være lige så mild, venlig, tålmodig og ydmyg, som Han var.

Men hver gang jeg får muligheden, vælger jeg ofte en anden vej end den, Jesus valgte, fordi min vej ser lettest ud.

Derfor kan jeg tilslutte mig Paulus’ ord fra Romerbrevet: »For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg«. (Rom 7:19).

I min kamp og min stræben efter at mit liv skal ligne Jesu liv, når jeg til den erkendelse, at jo mere jeg forsøger, jo værre ser det ud til at blive. Det kikser for mig, idet jeg ofte vil noget andet.

Tanken dukker så op hos mig. Bygger jeg mit liv på sandet, når jeg slet ikke gør sådan, som Jesus siger? Ikke nødvendigvis. Hør hvad Paulus siger i samme kapitel:

»Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre. Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.« (Rom 7:24-25).

Jeg skal ikke ud og præstere et liv ligesom Jesu liv for at blive frelst. Jesus valgte at gå ind og tage min straf på sig, for at jeg kunne gå fri. Jeg er jo frelst ved troen på Jesus.

Og netop dét at komme til ham med mit kiksede liv, kalder han tro. Han kalder mig til at gå ud i min hverdag og have ham som forbillede og leve det ud – ikke for at blive frelst, men fordi jeg er frelst.

Jeg skal ikke præstere et perfekt liv, men jeg skal have viljen til at have Jesus som forbillede i alle de ting, jeg møder i mit liv. Dette skal være til gavn og glæde for mennesker omkring mig.

Kilde: IMT 2002 nr. 23

Jesper Iversen

Lignende indlæg:

Et blik ind i Josvas liv I dette budskab får vi et blik ind i den åndelige verden. I Zakarias bog kapitel 3 læser vi at ypperstepræsten Josva, stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for […]
Jesu fristelser uden for ørkenen Vi plejer normalt at høre forkyndelser og undervisninger om Jesu fristelse i ørkenen. Men Jesus blev fristet igen og igen, Ja bibelen siger ligefrem om Jesus som vores ypperstepræst: ”vi […]
Iversens brev til IMU i København Til Iversens afskedsfest havde han i bedste Paulus stil skrevet et brev til IMU i København, men det kan med fordel læses af alle, særligt unge mennesker i vores studiebyer. Brevet kan […]
Når Jesus gør ondt »Jesus er vores glæde og fred« er det meget normalt at synge i missionshuse og andre steder. Derfor kan overskriften måske virke en anelse upassende, men alligevel er det […]