Færre bliver skilt

Antallet af skilsmisser og separationer faldt sidste år sammenlignet med årene før. Tallet er dog stadig højt – »meget højt«, påpeger Børns Vilkår.

Sidste år besluttede 18.379 par at sløjfe ægteskabsløftet og lade sig skille eller separere. Det viser en opgørelse, som Statsforvaltningen netop har offentliggjort.

Antallet er næsten 10.000 færre end i 2012, hvor antallet var historisk højt: 28.323. Selv om der er tale om en god nyhed, så er der alligevel malurt i bægeret, mener Børns Vilkår. For de år, hvor antallet af skilsmisser og separationer var historisk højt, var også de år, hvor proceduren for at søge om skilsmisse blev ændret. Det blev med et markant lettere at føre beslutningen ud i livet, fordi man nu kunne udfylde papirerne hjemme fra sofaen ved hjælp af nem-ID.

Af de 18.379 sager var 3.028 separationsbevillinger og 15.351 skilsmissebevillinger, hvoraf langt de fleste blev udstedt på baggrund af en ansøgning om skilsmisse og uden forudgående separation – det, der kaldes en direkte skilsmisse.

I dag er det omkring 40 procent af alle ægteskaber, der ender i en skilsmisse. Af dem fører 10-13 procent af sagerne ifølge Børns Vilkår til langvarige konflikter mellem ægtefællerne, hvor børn risikerer at komme i klemme.

Kilde: Færre bliver skilt – men det er ikke helt så lykkeligt, som det lyder

Lignende indlæg:

  • KFS’ere på tur til Israel I vinterferien havde Israelsmissionens Unge (IU) arrangeret en tur til Israel for gymnasieelever. 28 KFS’ere fra Østdanmark var afsted på en tætpakket tur, der bød på en rejse rundt i […]
  • 2. maj: Klippen som aldrig rokkes KLIPPEN SOM ALDRIG ROKKES ”Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren” (Sl 112:7) Måske har du oplevet at stå overfor en stor ændring i livet som kan […]
  • 1. November: Hverdagens vigtigste kamp HVERDAGENS VIGTIGSTE KAMP Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen (2Tim 4:7) Da jeg var ung, havde jeg en plakat, hvor der med store bogstaver stod: Grib det […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 31 Ved den Tid kommer Døberen Johannes og udraaber i Judæas Ørk: 2 Omvend jer, for Himlenes Rige er nær! 3 For det er ham, Profeten Jesaja har talt om med de Ord: Hør, der er en der […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development