Fire israelere anklages for anti-arabisk terror

Den israelske anklagemyndighed er ved at rejse tiltale mod fire jøder for deres deltagelse i “alvorlig terror mod arabere og deres ejendom”, oplyser landets justitsministerium.

Sikkerhedskilder siger lørdag aften til nyhedsbureauet AFP, at anklagerne er knyttet til det brandattentat i juli mod en palæstinensisk bolig i landsbyen Duma på Vestbredden. Angrebet kostede tre mennesker fra familien Dawabshe livet.

I en erklæring fra justitsministeriet hedder det, at to af de mistænkte, som vil blive tiltalt ved distriktsretten i Lod, er mindreårige.

Israels nationale sikkerhedstjeneste, Shin Bet, har tilbageholdt de mistænkte administrativt, på tidspunkter nægtet dem retten til at mødes med en advokat og brugt fysisk magt under efterforskningen. Tilhængere af de mistænkte – religiøse ekstremister, der er kendt som “hilltop youth”, som er modstander af den sekulære israelske stat – afviser disse metoder og betegner dem som tortur.

Shin Bet afviser at bruge enhver form for ulovlige metoder og har understreget, at hele efterforskningen har været overvåget af statsadvokat Yehuda Weinstein.

Kilde: Fire israelere anklages for anti-arabisk terror – Mellemøsten – International

Lignende indlæg:

  • DA31: Ezekiels Bog 61 Og HERRENS Ord kom til mig således: 2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem 3 og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENS Ord! Så siger den Herre […]
  • Antisemitisme – Hvorfor? Svenskeren Per Ahlmark har engang sagt: Antisemitisme er en sjælelig virus som rammer ikke-jøder, men som jøder dør af. Sådan er det. Samtidig må det erkendes, at antisemitismen […]
  • De franske jøder frygter Marine Le Pen Søndagens valgrunde i Frankrig betød, at enten den højrenationale Marine Le Pen fra partiet Front National eller den midterorienterede Emmanuel Macron fra det spritnye parti En Marche, […]
  • Nej, hr. professor: Kristendommen er bestemt ikke lige så voldelig som islam I Kristeligt Dagblad den 11. april kan man læse den opsigtsvækkende påstand fra professor Anders Klostergaard Petersen, at kristendommen er lige så voldelig som islam. Et af […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development