”De anbragte os i politiets arrest og konfiskerede alle vores bibler og kristne bøger,” fortæller Marlon. ”Vi blev adskilte og anbragt i forskellige rum. Jeg var bekymret for de nye kristne iblandt os. Uden at vide hvad jeg skulle gøre, bad jeg og mærkede glæden ved Guds tilstedeværelse.”

Så begyndte Marlon at synge en salme til Guds ære.

”Tydeligt hørte jeg to af søstrene synge sammen med mig. Det fik tårerne frem hos mig, ikke fordi jeg havde mistet min frihed, men fordi jeg vidste, at Gud stadig var hos os, selv under vor tilfangetagelse.”

De blev ikke sat på fri fod før to måneder senere.

En anden gang kom 19 familier til tro på Jesus som deres Herre og bad om at blive døbt.

”Men mens jeg var i færd med at døbe hver enkelt af dem, dukkede politiet op og omringede os. Lokale folk blev gennet væk. Jeg blev smidt i fængsel yderligere 40 dage.” fortæller Marlon.

Marlon forkyndte ikke alene evangeliet blandt folk i nærheden, men han ville også rejse overalt, hvor Herren førte ham. Han er imidlertid nu under meget tættere overvågning, fordi han er blevet arresteret adskillige gange.

Politiet forbød ham at rejse og installerede et overvågningskamera lige uden for hans hus, rettet mod hans fordør.

Blandt de 85 millioner kristne i Kina er der kun nogle få tusinde troende med muslimsk baggrund. De kristne, der lever i det vestlige Kina, er nogle af de mest forfulgte grupper.

På den ene side fører regeringen tæt kontrol med denne følsomme region for at forebygge terroristangreb og for at opretholde sin position som bekæmper af islamisk ekstremisme og af infiltration i det religiøse liv fra oversøiske kræfter.

På den anden side møder kristne her også forfølgelse fra deres familie, venner og naboer. Omvendelse til kristendommen bliver anset som vanærende for en muslimsk familie og som en trussel for samfundet. Hvis kristne bliver opdaget, risikerer de at blive forstødt af deres familier og smidt ud af deres hjem.

Åbne Døre opsøger de mest forfulgte kristne grupper i Kina, selvom kristne i de senere år de fleste steder i landet har fået mere råderum til at praktisere deres tro.