Havde Jesus et ubehageligt udseende?

Spørgsmål: Jesus fremstilles ofte som en smuk mand med et mildt, omsorgsfuldt udseende. Men i Esajas’ Bog 52-53 møder vi en helt anden beskrivelse af Jesus: ”– så umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –” (52:14) ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. ” (53:2b-3)

Beskriver Esajas den piskede og mishandlede Jesus ved korsfæstelsen? Eller havde han virkelig et ubehageligt udseende?

Svar:

Spørgeren er selv inde på den forklaring, som anses for helt overvejende sandsynlig, når det gælder skildringen af Herrens lidende tjener i Esajas 52-53. Den er faktisk så sandsynlig, at der ikke kan være reel tvivl om den.

Denne skikkelse i Esajas’ Bog, “Herrens tjener”, er i videre forstand Israel, det udvalgte folk, men helt centralt også Messias, Frelseren, som er frugten af Israels udvælgelse. I teksten her har vi at gøre med en af de mægtigste Kristus-profetier i Det Gamle Testamente.

Det er givet, at Jesu udseende, mens han vandrede på jorden, var, hvad vi kalder ganske normalt. Havde det været anderledes, ville det helt sikkert være fremgået af Ny Testamente.

Der nævnes det kun, at han udstrålede en usædvanlig myndighed, som gjorde det stærkeste indtryk på hans omgivelser.

Men Esajas ser Jesus i hans lidelse og tilsyneladende magtesløshed under den grufulde mishandling før og ved korsfæstelsen. Skildringen af ham i den situation, skrevet århundreder før begivenheden, er utroligt præcis (ordet “sygdom” skal muligvis være “sorg” eller “fortvivlelse”). Og det var i den situation, at ingen kunne forestille sig ham som Messias eller overhovedet som andet end en gudsforladt forbryder.

“Men!” siger profeten og forkynder, hvad der med god grund er blevet kaldt Esajas-evangeliet: Den evige sandhed om Messias’ forsoningsdød og opstandelse og frelsen i ham.

Det har været let for Filip at fortælle den etiopiske hofmand om Jesus ud fra denne tekst, og sagen stod også med det samme så lysende klar for hofmanden, at han på stedet bad om at blive døbt (Apostlenes Gerninger 8:26-39).

Poul Hoffmann

Kilde: Jesusnet.dk

Lignende indlæg:

DNPS26: Johannes’ Åbenbaring 91 Saa blæste den femte Engel i Basun, og saa, saa jeg en Stjerne falden fra Himlen ned paa Jorden. Og Nøglen til Afgrundsbrønden blev den given. 2 Saa aabnede den for Afgrundsbrønden, […]
DA31: Ezekiels Bog 191 Du, Menneskesøn, istem en Klagesang over Israels Fyrster og sig: 2 Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger. 3 En Unge […]
Salige Vished Johannes skrev sit første brev til os der tror på Guds søns navn, for at vi skulle vide vi har det evige liv. (1Joh 5:13) Ved, ikke tror, du at du har, ikke får, Det evige liv? Har du […]
DA31: Jonas’ Bog 31 Men HERRENS Ord kom for anden Gang til Jonas således: 2 »Stå op og gå til Nineve, den store Stad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!« 3 Så stod Jonas op og gik til Nineve […]