Disse vers skildrer Salomon, der som brudgom og konge er på vej mod hende med sit følge. Det første, som fanger hendes opmærksomhed er, at han kommer ’i støtter af røg, omduftet [dvs. velduftende] af myrra og røgelse, alskens vellugt’. Sulamit har tidligere flere gange beskrevet brudgommen som en, der har en ydre og indre velduft, fx kap. 1:12-13. I kap. 1:3 nævnte hun fx følgende om ham: ’liflig dufter dine salver, dit navn ER en udgydt salve’. Også her er Salomon et profetisk forbillede på Kristus, hvis ’navn er en udgydt salve’. Kristus betyder da også ’den salvede’ og måtte ligesom enhver konge og præst måtte salves til sin tjeneste. Kristus har som den eneste begge disse embeder og blev salvet dertil af Gud, Apg 10:38. Han var Guds velduftende offer, og i denne velduft har enhver troende fået del i, 2Kor 2:14-15. Og på den dag, hvor Herren kommer for at samle jøderne i deres land, siger han: ’Ved den liflige duft vil jeg vise jer mit velbehag, når jeg fører jer ud fra folkeslagene og samler jer fra alle de lande, hvor I er spredt, og jeg vil på jer vise mig som den Hellige for folkenes øjne’, Ez. 20:41.
Det næste, som bliver skildret, er den pragt og herlighed, som omgiver Salomon, når han kommer for at hente sin brud. I den danske oversættelse står der fejlagtigt, at han sidder i en bærestol, v. 7, 9. Efter grundsproget sidder han derimod på et kongetrone-lignende sæde i sin stridsvogn. Stridsvognen henviser til, at han ikke blot kommer for at hente sin brud i ørkenen, men også for at bekæmpe sine fjender og holde dom. Igen ser vi et forbillede på Kristus, som ved sit [synlige] komme til jorden også vil komme for at ’slå folkeslagene’ og ’vogte dem med jernspir’ Åb. 19:15.
Salomon er nemlig – som et billede på Kristus – på vej for at redde brudeskaren, som er omgivet af røvere. I vers 7-8 nævnes derfor, at kongen ledsages af tres trænede soldater af Israels vældige helte. Disse ’helte’ kan er sandsynligvis et billede på de hellige, som følger Kristus, når han kommer igen. I billedet beskrives, at de alle bærer ’sværd ved lænd mod nattens rædsler’, og henviser nok konkret til de mange farer, der dengang og nu truer bruden i ørkenen [under ørkenvandringen]. Derfor kan de nævnte helte muligvis også være et billede på Guds engle, ’som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse’, Heb 1:14. Når Jesus kommer igen, vil de atter blive sendt ud for at ’samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed..’, Matt 13:41.
Sulamit går derefter tilbage til at beskrive stridsvognen nøjere og nævner, at den stråler af sølv og guld, v. 9-10. Vognens indre er selvfølgelig meget mere herlig, men bliver ikke beskrevet nærmere. Det stemmer med Guds Ord, som fortæller os, at ’over alt, hvad herligt er, skal der være et dække’, Es. 4: 5. Grundteksten har denne tilføjelse i vers 10, som desværre ikke er taget med i den danske bibel: ’Dens inderside er belagt med kærlighed for Jerusalems døtre’. Hvad betyder det?
Som tidligere nævnt er ’Jerusalems døtre’ de veninder, som har lyttet til Sulamits vidnesbyrd om brudgommen, og hun har appelleret til, at de vil følge hende. Hendes ønske er, at de også må opleve den kærlighed, som hun selv har oplevet. Når hun derfor siger, at vognens ’inderside er belagt med kærlighed’ til dem, så er det for at beskrive, hvordan kongen forud for sit komme også har beredt en plads til dem ved sin side. Det betyder med andre ord, at han forud for sit komme har tænkt på dem og har i sin store kærlighed gjort alt for, at også de skal blive hans.
Disse er billede på de mennesker, som ved vor vidnesbyrd hører evangeliet om Jesu død for deres synder.
Beskrivelsen af vognens inderside må være et åndeligt billede på den herlighed, som stråler ud fra Kristus og hans trone, jfr. Åb. 4:2-3. Når det i den forbindelse nævnes, at ’den [denne herlighed] er belagt med kærlighed for Jerusalems døtre’, må det betyde, at hans store kærlighed også kommer til udtryk ved, at han har beredt dem en plads ved sin side i Guds rige, jfr. Joh 14:2-3. Han har gjort alt for, at de må få del i hans herlighed! Spørgsmålet er, om de vil tage imod ham og opleve hans frelse, kærlighed og herlighed, jfr. Matt. 22:9-10.
I vers 11 opfordrer Sulamit dem derfor til at ’gå ud og se på kong Salomon [og] på kronen, som han er blevet kronet med på ’hans brudefærds dag, hans hjertets glædesdag’. Bemærk, at teksten ikke henviser til den dag, hvor han blev kronet til konge, men at han blev kronet på ’hans brudefærds dag’ [trolovelsesdag]. Dette er et billede på Jesus, som ved sin død på korset ’blev kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden’, Heb 2:9. Som vi ved, flettede jøderne ’en krone af torne og satte den på hans hoved.. mens de drev spot med ham og sagde: Hil dig jødekonge’, Matt 27:29.
Det er netop pga. Jesu lidelse og død for os, at vi nu kan være ’trolovet med Kristus’, 2Kor 11:2.
Når han kommer igen, vil alle vore længsler efter den herlige ’brudefærds dag’ gå i opfyldelse, som Højsangen forbilledligt beskriver. ’Lad os [derfor] glæde os og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede’, Åb. 19:7
Eskild Særkjær
Kilde: Jesus-lever.dk
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
