Sulamit kommer i tanke om, at hun ved, hvor brudgommen er [kap. 6:2-3]
I kap. 5 læste vi om Sulamits fortvivlelse over, at hendes elskede brudgom ’var gået sin vej’. Og hun havde så ledt efter ham og spurgt alle, som hun traf, om de havde set ham, men ingen kunne hjælpe hende. Årsagen var, at de ikke kendte vejen, fordi de ikke kendte ham. Dette billede af vejen viser hen til åbenbaringen af Jesus som vejen. I Joh kap. 14 finder vi denne ordveksling mellem Tomas og Jesus: ’Herre! Vi ved ikke, hvor du går hen; hvordan kan vi så kende vejen?’ Jesus svarer: ’Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig’, Joh 14:5-6.
I modsætning til Sulamit spurgte Tomas den rigtige person, og fik derfor også det rigtige svar. Men da Sulamit blev konfronteret med venindernes spørgsmål, så er det som om, at hun vågnede op og begyndte at tænke: Han er selvfølgelig der, hvor han plejer at opholde sig – dér, hvor jeg mødte ham første gang, jfr. kap. 1:7-8. Det havde han jo for resten også sagt til hende, kap. 4:16. Dette er et billede på, at vi nu, ligesom Tomas [og Sulamit] kender vejen. Vi ved det, fordi han har sagt det forud! Det, som han sagde til disciplene, siger han også til os: ’Hvor jeg går hen, derhen kender I vejen!’ Ordret siges det lidt tydeligere: ’I ved, hvor jeg går hen og I kender vejen’ [KJ] [Joh 14:4].
Sulamit var altså kommet i tanke om, at han selvfølgelig som tidligere, er ’i sin have..’. Vi har tidligere været inde på, at haven er et billede på det sted, hvor Jesus er. Sulamit tilføjer, at han [derfra] vogter ’sin hjord i haverne’, som er et billede på Jesus, som på samme tid er [i sin have] i Guds Rige, som han er i den enkeltes have [hjerte]. I NT åbenbares det, at alle forbilleder i GT af hyrden, som vogter sin hjord, har sin opfyldelse i ham. I Åb. 1:12-2:1 beskrives han som den, der ’vandrer midt i mellem de syv guldlysestager’, som repræsenterer alle hans menigheder på jorden. Sulamit har flere gange været inde på, at brudgommen har omsorg for hver enkelt ’lilje’ [troende] i disse menigheder. Når hun igen understreger dette, betyder det, at han til stadighed går rundt for at vogte og sanke dem, for at ingen skal gå fortabt.
I sin store glæde over brudgommens hyrdeomsorg udbryder Sulamit: ’Jeg tilhører min elskede, og min elskede tilhører mig’ [KJ]. I sin ånd ved hun, at det hænger sådan sammen.
Brudgommen erklærer igen sin kærlighed til sin brud [kap. 6:4-12]
Sulamits har været vis på, at hun kendte vejen tilbage til sin brudgom, og har derfor i tro gået den. Og dér fandt hun ham. Dette er et billede på, at Jesus, som ’er vejen, sandheden og livet’ også altid vil lade sig finde af enhver, der søger ham. For der står skrevet: ’Såfremt I søger mig af hele jeres hjerte, vil jeg lade mig finde af jer..’, Jer. 29:12-13
Når vi kommer til ham, bebrejder han os ikke for vor synd og skyld, men viser os sin kærlighed. Han fortæller, at han ved sit blod har købt os fri, for at fremstille enhver, der tror på ham, som ’hellige og uden dadel og anklage for sit åsyn’, Kol 1:22. Selvom vi har svigtet Jesus, vor brudgom [som Sulamit havde svigtet sin], så vil han tilgive os, når vi vender om og kommer tilbage til ham. For ’hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed’, 1Joh 1:9
Brudgommens kærlighed til sin brud og hans beskrivelse af hende minder for en stor del om det, han tidligere har sagt til hende i kap. 4:1-5. Derfor vil jeg i dette afsnit nøjes med at se på vers 4, hvor det ser ud til, at han nu betragter hende som mere [åndelig] moden og siger til hende: ’Du er.. yndig som Jerusalem, frygtelig som hære under banner’. Vi skal se på, at det, som her bliver sagt til Sulamit, er et forbillede på, at vi som Kristi brud skal lade os forvandle til at blive ham lig, og være en soldat i hans hær, som har iført sig den nødvendige rustning for at stå djævelen imod.
1. Yndig som Jerusalem: De fleste kristne, som har været i Jerusalem, kan fortælle om, at der ligesom er en overjordisk skønhed, noget uforklarligt og gudgivet over byen. Det er fordi, at byen, trods dens larm og smuds, minder os om det himmelske Jerusalem. Det fremgår også i det hebraiske ord for Jerusalem, hvor byen altid omtales som Jerusalayim, som oversat betyder ’de to Jerusalem’. I bibelsk betydning hænger det nuværende og nye Jerusalem åndeligt sammen. Det græske ord for ’ny’ i ’det ny Jerusalem’ er ’kainos’ og betyder ’forvandling’. Det betyder konkret, at det nuværende Jerusalem bliver forvandlet [overklædt] til det ny Jerusalem, som kommer ned fra Himmelen. Det lyder som en modsigelse og er svær at forstå. Det er i øvrigt det samme ord, som bliver anvendt, når der eksempelvis tales om, at ’vi er en ny skabning’, 1Kor 5:17. Det betyder, at vi på samme tid er mennesker, som er født af en jordisk mor, og Guds børn, som er født af Gud. Det må være denne skønhed, som brudgommen ser hos sin brud.
2. Frygtelig som hære under banner [v. 4 og 10]: Disse ord henviser muligvis til kampen i den åndelige verden, som de troende til stadighed er involveret i. I denne kamp må vi være som ’hære under banner’, som er en beskrivelse af, at de adlyder den samme general [herre], jfr. kap. 2:4. For at kunne deltage i kampen mod mørkets magter må enhver troende være en ’Kristi soldat’, som henter sin ’kraft fra Herren og hans vældige styrke’ og som har iført sig ’Guds fulde rustning’, Ef 6:10-12. Det er alene ved ham og hans kraft, at vi har og kan bruge ’retfærdighedens våben til forsvar og angreb’, 2Kor 6:7.
Eskild Særkjær
Kilde: Jesus-lever.dk
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
