Hollandske erfaringer viser, at aktiv dødshjælp er en glidebane

Ifølge Theo Boer, professor i værdietik ved Det Teologiske Universitet i Kampen i Holland og tidligere medlem af den hollandske kontrolkommission for aktiv dødshjælp, er der ingen tvivl om, at aktiv dødshjælp i praksis har vist sig at være en etisk glidebane.

Det viser sig blandt andet ved, at den nuværende regering ønsker at give livstrætte, men ellers helt raske(!) ældre mulighed for at få statens hjælp til at afbryde livet. Det fremgår af et brev, som Hollands sundheds- og justitsministre har skrevet til parlamentet.

Et andet tegn på en glidebaneeffekt er den voldsomme stigning i antallet af sager. I en årrække efter indførelsen af loven var der et stabilt antal på ca. 2000 sager. På få år er dette tal imidlertid steget til ca. 5000 sager. Stigningen er især sket blandt psykiatriske patienter samt blandt demente.Det skal også bemærkes et antallet af selvmord i Holland i de seneste syv år er steget med 35 procent. Det er altså ikke sådan at antallet af selvmord falder i takt med, at aktiv dødshjælp bliver mere udbredt.

Et tredje tegn er et voksende krav om, at børn under 12 år også skal kunne omfattes af aktiv dødshjælp. Præcis som det allerede er tilfældet i Belgien.

Endelig fremhævede Theo Boer også, at aktiv dødshjælp i mange tilfælde gennemføres på et meget tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet, og at psykisk sygdom og ensomhed nu også anses som en rimelig begrundelse for aktiv dødshjælp. Der er altså noget, der tyder på, at kriterierne for, hvornår lidelse anses for at være ubærlig, let kan forskyde sig over tid.

Kilde: Hollandske erfaringer viser, at aktiv dødshjælp er en glidebane | Menighedsfakultetet

Lignende indlæg:

  • Israel lovliggør 4000 boliger i Judæa og SamariaDet israelske parlament vedtog mandag en lov, der legaliserer omkring 4000 eksisterende israelske boliger, der er bygget i Judæa og Samaria. Ifølge nyhedsbureauet AFP tillader loven […]
  • Nærradiofonien på Å-festival Tirsdag aften sendte DR1 fra Å-festival, hvor "Nærradiofonien" med Mads Steffensen og Jacob Riising i front var på besøg i pinsen. Det blev til en del besøg i studiet fra deltagere, […]
  • Mennesker og Tro: 2. påskedag i Jerusalem Pilgrimmene er på vej ud af Jerusalem efter en uge fyldt med begivenheder. Præcist som de to disciple, der efter korsfæstelsen forlod Jerusalem for at begive sig til Emmaus. […]
  • Sjælden stenaldermaske opsporet i Israel De israelske myndigheders enhed til at finde stjålne antikviteter har opsporet en sjælden stenmaske, som stammer fra landets tidligste historie. En 9.000 år gammel stenmaske er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development