Iraks kristne: 80% er “forsvundet”

Kristenforfølgelser er i dag værre “end på noget andet tidspunkt i historien”, afslørede en rapport fra organisationen ‘Aid to the Church in Need’ for nylig. Irak er “epicentret” for “udraderingen” af kristne fra historiebøgerne.

Kristne irakiske præster bar for nylig et sort tegn som et symbol på national sorg over de seneste ofre for antikristen vold: en ung arbejder og en hel familie på tre. “Det betyder, at der ikke er noget sted for kristne”, udtalte præsten Biyos Qasha fra Maryoskirken i Baghdad. “Vi betragtes som et lam, der kan blive dræbt når som helst”.

Få dage forinden havde shiitiske militssoldater opdaget en massegrav med kroppene af 40 kristne i nærheden af Mosul, der tidligere var Islamisk Stats højborg og de irakiske kristnes hovedsæde. Kroppene, herunder kvinder og børn, tilhørte tilsyneladende kristne, der var blevet kidnappet og dræbt af Islamisk Stat. Mange havde kors med sig i massegraven. Der blev ikke skrevet en eneste artikel om denne etniske udrensning i Vestens større medier.

En ny rapport fra Den Irakiske Menneskerettighedsorganisation har desuden netop afsløret, at irakiske minoritetsgrupper, såsom kristne, yazidier og shabakere, nu er ofre for et “langsomt folkemord“, hvor disse gamle samfund opsplittes i en grad, så de forsvinder. Tallene er markante.

Ifølge rapporten er 81% af Iraks kristne forsvundet fra Irak. Det tilbageblevne antal mandæere, der er et gammelt samfund, der tilbeder Johannes Døberen, er endnu mindre: 94% er forsvundet fra Irak. Selv 18% af yazidierne har forladt landet eller er blevet dræbt. En anden menneskerettighedsorganisation: Hammurabi, fortæller, at der indtil for nylig var 600.000 kristne i Baghdad; i dag er der kun 150.000.

Kristne bosiddende i lande, der tidligere var under “kalifatets” kontrol, er på tragisk vis blevet forrådt af mange i Vesten. Regeringer ignorede deres tragiske skæbne. Biskopper følte sig tit hævet over at tage afstand fra deres forfølgelse. Medierne opførte sig, som om de betragtede disse kristne som kolonialismens repræsentanter, der fortjente at blive fordrevet fra Mellemøsten. Også de såkaldte “menneskerettigheds”-organisationer opgav dem.

Kilde: da.gatestoneinstitute

Lignende indlæg:

Evangeliet Kan man tale om evangeliets krav? Med fare for at blive misforstået, understreger Poul Hoffmann gennem dette profetiske budskab at evangeliet må forkyndes så radikal at ingen kan være […]
Jødisk forening i Sverige nedlægges efter antisemitisk trusler »Vi ved, hvor I bor.« Sådan lød det på de klistermærker, som sammen med hagekors var placeret på lokalerne til den jødiske forening i den svenske by Umeå. Men ordene og hagekorsene […]
Verdens evangelisering og Guds rige Hvad er det for en vision, der inspirerer os, når vi på Jesu befaling sætter os for at evangelisere verden? Det er, at denne plagede jord til sidst skal se Guds rige. Men hvad er […]
Oplevelser med antisemitisme - Jeg er dybt taknemmelig for, at den danske stat passer på mig. Men samtidig oplever jeg det også som dybt problematisk, når jeg skal hente mine børnebørn, at jeg skal hente dem […]