Iraks kristne: 80% er “forsvundet”

Kristenforfølgelser er i dag værre “end på noget andet tidspunkt i historien”, afslørede en rapport fra organisationen ‘Aid to the Church in Need’ for nylig. Irak er “epicentret” for “udraderingen” af kristne fra historiebøgerne.

Kristne irakiske præster bar for nylig et sort tegn som et symbol på national sorg over de seneste ofre for antikristen vold: en ung arbejder og en hel familie på tre. “Det betyder, at der ikke er noget sted for kristne”, udtalte præsten Biyos Qasha fra Maryoskirken i Baghdad. “Vi betragtes som et lam, der kan blive dræbt når som helst”.

Få dage forinden havde shiitiske militssoldater opdaget en massegrav med kroppene af 40 kristne i nærheden af Mosul, der tidligere var Islamisk Stats højborg og de irakiske kristnes hovedsæde. Kroppene, herunder kvinder og børn, tilhørte tilsyneladende kristne, der var blevet kidnappet og dræbt af Islamisk Stat. Mange havde kors med sig i massegraven. Der blev ikke skrevet en eneste artikel om denne etniske udrensning i Vestens større medier.

En ny rapport fra Den Irakiske Menneskerettighedsorganisation har desuden netop afsløret, at irakiske minoritetsgrupper, såsom kristne, yazidier og shabakere, nu er ofre for et “langsomt folkemord“, hvor disse gamle samfund opsplittes i en grad, så de forsvinder. Tallene er markante.

Ifølge rapporten er 81% af Iraks kristne forsvundet fra Irak. Det tilbageblevne antal mandæere, der er et gammelt samfund, der tilbeder Johannes Døberen, er endnu mindre: 94% er forsvundet fra Irak. Selv 18% af yazidierne har forladt landet eller er blevet dræbt. En anden menneskerettighedsorganisation: Hammurabi, fortæller, at der indtil for nylig var 600.000 kristne i Baghdad; i dag er der kun 150.000.

Kristne bosiddende i lande, der tidligere var under “kalifatets” kontrol, er på tragisk vis blevet forrådt af mange i Vesten. Regeringer ignorede deres tragiske skæbne. Biskopper følte sig tit hævet over at tage afstand fra deres forfølgelse. Medierne opførte sig, som om de betragtede disse kristne som kolonialismens repræsentanter, der fortjente at blive fordrevet fra Mellemøsten. Også de såkaldte “menneskerettigheds”-organisationer opgav dem.

Kilde: da.gatestoneinstitute

Lignende indlæg:

24. December: Glædelig jul GLÆDELIG JUL Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk […]
WIE97: Hebræerbrevet 101 Thi Loven ejer blot en skygge af de kommende goder, ikke selve tingene i deres sande skikkelse! Derfor ville de aldrig, med de ofre, som de uafbrudt, år for år frembærer, kunne […]
DA31: Hoseas’ Bog 21 Kald eders Broder Mit-Folk og eders Søster Nåderig. 2 Gå i rette med eders Moder, gå i rette, thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormærket fri hun sit Ansigt, […]
DNPS26: Andet Korintherbrev 31 Begynder vi paany at anbefale os selv? Eller trænger vi vel som andre til Anbefalingsbreve til eller fra jer? 2 I er vort Brev, indskrevet i vore Hjerter, hvor det kendes og læses af […]