Islamisk Stat fortsætter med at smadre oldtidsby

Nye russiske droneoptagelser, som blev offentliggjort mandag i denne uge via Sputnik, viser nye omfattende ødelæggelser i den syriske oldtidsby Palmyra, der også er erklæret en af verdens kulturskatte af FNs kulturorganisation Unesco.

I videooptagelsen kan man se, hvordan dele af det store romerske amfiteater er blevet ødelagt af Islamisk Stat, der genindtog byen i december 2016. Det syriske regime havde ellers erobret byen fra IS med russisk hjælp i marts 2016, og i maj samme år var amfiteateret ramme om en stor sejrskoncert med et orkester fra Sankt Petersborg.

Ifølge Sputnik har Islamisk Stat også ødelagt 14 ud af 16 søjler i Palmyras såkaldte tetrapylon – fire monumenter, der hver består af fire søjler. Sputnik citerer Ruslands forsvarsministerium for at sige, at der er lastbilaktivitet i området, hvilket tyder på, at Islamisk Stat er i færd med at smadre flere kulturskatte eller forberede ødelæggelsen af disse.

Det romerske amfiteater blev bygget af romerne i det første århundrede efter vor tidsregning. I månederne inden det syriske regimes generobring af Palmyra, brugte Islamisk Stat amfiteateret til offentlige henrettelser.

Kilde: Islamisk Stat fortsætter med at smadre oldtidsby

Lignende indlæg:

  • 16. November: Lysende rene linnedklæder LYSENDE RENE LINNEDKLÆDER Josva stod foran englen med snavsede klæder på (Zak 3:3). Der findes to sæt klæder, det er et tema, der som en rød tråd går gennem hele bibelen. Disse to sæt […]
  • DA07: Johannes’ Åbenbaring 51 Og jeg saa i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpaa, forseglet med syv Segl. 2 Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høj Røst: Hvem er værdig […]
  • DA31: Prædikerens Bog 101 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd. 2 Den vise har sin Forstand til højre, Tåben har sin til venstre, 3 Hvor Dåren end færdes, […]
  • David i fare Saul tog 3.000 udsøgte soldater (elitetropper), da han kom tilbage fra forfølgelsen af filisterne (som HERREN altså atter havde givet ham sejr over!) og drog ud for at gribe David. En […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development