Israels premierminister fordømmer knivstikkervideo

Foto: United States Department of Defense

Højtstående israelske politikere og religiøse ledere fordømmer en video, der viser et lokale fyldt med ekstremistiske unge jøder. De hylder drabet på et palæstinensisk barn, som blev dræbt ved en hadforbrydelse tidligere på året, skriver avisen The Guardian.

Videoen blev optaget under et bryllup for tre uger siden. Den viser unge mennesker dansende med pistoler og brandbomber, mens de knivstikker et portræt af Ali Dawabshe, som sammen med sine forældre omkom under et brandattentat i deres hjem i sommer.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har øjeblikkelig fordømt “de chokerende billeder”, der blev vist på en israelsk tv-station. Han siger, at den viser en gruppes virkelige ansigt. En gruppe, der udgør fare for Israels samfund og sikkerhed.

Videoens opdukken sker efter ekstremt højreorienterede israeleres beskyldninger om, at tre jødiske ekstremister, der er blevet anholdt af den israelske sikkerhedstjeneste, Shin Bet, for drabet på Ali Dawabshe og hans familie, er blevet udsat for tortur.

Det er et dramatisk bevis på de dybe og stigende problemer, som Israel står over for med en lille, voldelig gruppe af ekstremister, som begår angreb på palæstinensere, medlemmer af Israels sikkerhedsstyrker og udvalgte kristne kirker.

Kilde: Israels premierminister fordømmer knivstikkervideo – Mellemøsten – International

Lignende indlæg:

  • DA31: Zakarias’ Bog 71 I Kong Darius's fjerde Regeringsår kom HERRENs Ord til Zakarias på den fjerde Dag i den niende Måned, Kislev. 2 Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mænd Bud for at bede […]
  • Naziteologisk fremstød i Danmark I oktober (2005) modtog mange danskere et lille hæfte med titlen »Israel Visionen« med posten. Også en del af Ordet og Israels venner modtog hæftet. Nogle af dem har spurgt om, hvad […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 51 Vi véd jo, at om end vort jordiske Hus brydes ned, saa har vi et under Bygning oprundet af Gud, et Hus, Hænder ikke har bygget, evigt i Himlen. 2 Vi sukker jo ogsaa i dette og længes […]
  • DA31: Hoseas’ Bog 81 Sæt Hornet for din Mund, som en Ørn over HERRENS Hus! — fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov. 2 De råber til mig: »Min Gud! Vi, Israel, kender dig.« 3 Israel vragede […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development