Jordbundet eller himmelvendt?

Jørgen Bloch deler et budskab fra bibelen om den rige bonde og spørger: Hvordan står det til med os der lever i materialismens tidsalder? Er vi rige, fattige? Hvor er vores skat? Kære læser, er DU Jordbundet eller himmelvendt?

Og en mand i folkeskaren sagde til ham: »Mester! sig til min broder, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede ham: »Menneske! hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ›Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.‹ Og så sagde han: ›Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!‹ Men Gud sagde til ham: ›Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?‹ – Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« (Luk 12:13-21 [DA48])

»Jeg har ret til,« sådan er det ikke ualmindeligt at høre det udtalt. Det er måske heller ikke så ualmindeligt for os at tænke sådan? Vi er jo mennesker i en tid, hvor vi har lært at kæmpe for vor ret. De fleste ting, vi kunne nævne, ville være gode og rigtige at kæmpe for. Men — for der er et ganske alvorligt »men« i dette. Det er, når denne kamp for rettigheder bliver kampen for min ret. Det bliver i den situation ofte til, at det bliver mig og ikke retten, der bliver det centrale.

Jordbundet

I denne tekst møder vi en mand, der føler sig snydt i en arvesag. I arvesager møder vi ofte menneskers sande jeg, og der er nok ingen tvivl om, at manden her er blevet forurettet af sin broder. Men Jesus hjælper ikke. Tværtimod får manden en tilrettevisning. Skuffelsen over at være gået forgæves til Jesus må have været stor. Men var han nu gået forgæves? — Nej, langtfra. Jesu Ord til ham kunne få langt videre konsekvenser end en arv, hvor stor den så end måtte være.

I denne tekst retter Jesus ikke blot sit svar til manden, men til dem, der var samlet omkring Ham. Dermed bliver svaret et svar, der også har adresse til os. — Hans svar er lignelsen om den rige bonde.

Hvor har vi let ved at komme til at ligne ham.

Han levede for fremtiden. Han hørte ikke til de ugidelige, men var flittig og stræbsom. Ikke nogle dårlige egenskaber, men de blev hans fald. Hans mål var engang at kunne sætte sig tilbage i lænestolen og nyde sit velfortjente otium. Dette mål levede han for, og det var hans ulykke. Er det da forkert at tænke på sin fremtid, at forberede sig, så vi kan få mest mulig glæde ved den? — Ja, det er forkert, hvis det er alt, hvad vi lever for. Hvis det er vort livs mål. Da bliver vore tanker og vort sind bundet til disse ting. Vi er blevet jordbundne. Når jeg bliver færdig med uddannelsen, når jeg når lederposten, når min forretning er bygget op osv., osv. Ja, vi kan måske endda også bilde os ind, at vi glæder os til denne fremtidens dag, for så bliver der også tid til at gå ind i en åndelig tjeneste.

Uden ejendom

Manden nåede sit mål — næsten. Pludselig endte hans liv, netop som han skulle til at glæde sig over det. Intet af dét, han havde gemt til senere glæde, kunne han få med. Hele hans rigdom tilhørte ikke ham selv, men denne verden. Han fik besked på at forlade verden, og den rige bonde var i et nu den fattigste sjæl. End ikke livet havde han mere. Vender vi lignelsen imod os selv, føler vi måske, at den er mere aktuel end nogen sinde.

Vi lever i ordets bogstaveligste forstand i materialismens tidsalder. Hele vor hverdag er bygget på forbrugsgoder, der er skabt til at skulle fornys og forbedres. Kan det overhovedet lade sig gøre at leve uden at være bundet til disse ting, uden at være jordbundet?

Ja — men det kræver nåde og kamp.

At blive rig

Vi må først og fremmest erkende, at vi ikke har krav på noget i denne verden. Alt, hvad vi skulle besidde, er blot til låns.

Dernæst må vi erkende, at vi har brug for Jesu hjælp, ikke til at få vor ret, men til at frelse os fra vort sind.

Det gælder her, som i alle øvrige situationer i vort liv, at vi ikke forestiller os eller undskylder vor synd over for Gud.

Der, hvor vi bekender vor synd åbent og ærligt over for Gud, erfarer vi nåden i Kristus og bliver rige i Gud. Ganske enkelt kan vi sige, at forskellen på at være rig eller fattig i Gud er forskellen på at leve i bekendelse eller undskyldning af sin synd.

Amen

Kilde: IMT 24/1990

Jørgen Bloch

Lignende indlæg:

25. Oktober: Tilsynsmand? TILSYNSMAND? Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. (1Tim 3:1) Mon ikke de fleste af os godt ved, at det er vigtigt med gode og dygtige […]
24. Oktober: Et roligt og stille liv ET ROLIGT OG STILLE LIV bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. (1Tim 2:2) I en gammel julekalender […]
23. Oktober: Lev sundt LEV SUNDT Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære (1Tim 1:3) Jeg møder ofte kristne, som opgivende […]
22. Oktober: Udholdenhed UDHOLDENHED Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed! (2Thess 3:5) At leve som kristen, er ikke altid enkelt. Det går ikke altid som smurt. Måske kender du […]