2015 var året, hvor vi fejrede 100-året for indførelsen af kvindelig valgret herhjemme. Det var også i år, at begyndelsen på det armenske folkedrab i 1915 blev markeret verden over. Men det er nærmest gået i glemmebogen, at der er en væsentlig sammenhæng mellem disse to begivenheder.
Ud over fremtrædende kvindesagsaktivister i f.eks. Dansk Kvindesamfund i årene omkring Første Verdenskrig var der nemlig en række danske kvinder, der ikke bare kæmpede for kvinders ret til ligeværdig behandling, herunder retten til at vælge og blive valgt til Rigsdagen.
De kæmpede samtidig for, at kristne og muslimske piger og kvinder i Osmannerriget (omtrent nutidens Tyrkiet med omkringliggende områder) og resten af verden skulle have de samme rettigheder. Hvad mere er: Flertallet af disse glemte kvindelige aktivister var, hvad man kan kalde fundamentalistiske kristne med rødder i Indre Mission og andre, mere internationale protestantiske vækkelsesbevægelser.
For at forstå, hvordan det hænger sammen, må vi til Blågårdsgade på Nørrebro i København. Her, i år 1900, der for mange indvarslede en ny tidsalder, havde en række overklassekvinder under ledelse af Emilie ’Emsy’ Collett en bibelgruppe i et klunkehjem hos den lokale præst, hvor de studerede de hellige skrifter og dyrkede bønnens helende kraft.
Den gruppe udviklede sig på få år til et verdensomspændende missionsimperium kaldet Kvindelige Missions Arbejdere (KMA).
Læs Matthias Bjørnlunds Kronik her: Kvindekampen var en international vækkelse
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
