Lovsang: Julebudet til dem, der bygge

Ny melodi fra Elisabeths Sange på en juleklassiker

Elisabeth skriver:

Julen nærmer sig. Mange tæller ned til juleaften og juledagene. For nogen er det en nedtælling til noget glædeligt, for andre til noget, der måske bare skal overstås eller som føles helt forkert – fordi forskellig modgang, sorg, sygdom eller andet fylder. I vores nære familie vil vi i år mangle en person i julen. Vi mistede et kært familiemedlem for nogle måneder siden. Det er svært at finde ord, men det er endnu værre ikke at sige noget – for sorgen og savnet fylder. Nogle gange lidt, andre gange det hele.

Jeg oplever, at sange kan være en hjælp at vende sig til i sådan en situation. “Julebudet til dem, der bygge” er en af dem. Det er en smuk tekst, som giver plads til sorgen, savnet, det følelsesmæssige mørke – og samtidig minder os om det Gud gør for os i julen.
Jeg har lavet en ny melodi til teksten, for at kunne tage den ind på en ny måde og genopdage den.
Jeg deler den med jer i håbet om, at den kan blive til et fristed midt i en, for nogen, svær juletid.

Kærligst, Elisabeth

Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem grave.

Julebudet i vinterens vånde,
det er Gud faders varme ånde,
menneskefaldet til frelse vendt,
menneskets adel på ny erkendt,
hjertets ret til at kæmpe og vinde
evig slået fast trods hver en fjende.

Julebud under storm og torden
melder og giver fred på jorden,
fred til at stride vor strid med mod,
fred til at vente på enden god,
højt under medbør og dybt i sorgen,
fred for både i går og i morgen.

Julebudet til dem, der græde,
det er vældet til evig glæde.
Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
stinger end ormen endnu din hæl!
Favn kun trøstig, hvad Gud har givet,
løft dit hoved og tak for livet!

Find Elisabeths musik her:
Spotify ►https://goo.gl/1DcORr
Facebook ►https://goo.gl/CvF4mB
Youtube ►xhttps://goo.gl/ys0edc
Noden https://drive.google.com/file/d/0B5vT…

Lignende indlæg:

  • Flere er dræbt under skudangreb på pub i Tel AvivEn ukendt gerningsmand har skudt og dræbt mindst to mennesker på en pub i Tel Aviv i Israel, siger politiet og lægekilder. Syv andre meldes såret. Et øjenvidne siger til tv-stationen […]
  • DNPS26: Galaterbrevet 61 Brødre, om ogsaa en fejler af Overilelse, saa skal I være aandelige nok til at rette paa et saadant Menneske i Sagtmodigheds Aand; og hold Øje med dig selv, at du ikke ogsaa skal […]
  • 23. maj: Min skyld? MIN SKYLD? Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?« (Joh 9:2) Når vi bliver mødt af ondskab og modgang i hverdagen, […]
  • Guds væsen og egenskaber Skriftens åbenbaring om Guds væsen og egenskaber. Guds væsen Gud Herren har åbenbaret sig i sit ord, så vi kan kende ham og den, han udsendte, Jesus Kristus. Men der er her på jord […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development