Massegrav med babyer og børnelig fundet på gammelt katolsk børnehjem i Irland

Efterforskere har fundet de jordiske rester efter et “betydeligt antal” afdøde børn ved et såkaldt moder- og børnehjem i den irske by Tuam.

Det oplyser en irsk kommission, som undersøger forholdene på 14 moder- og børnehjem i Irland, hvor ugifte, gravide kvinder blev sendt hen.

Fokus er på tidsperioden fra 1922 til 1998. Hvor mange børnelig, der er fundet rester af, oplyses ikke.

Moder- og børnehjemmet i Tuam kom i mediernes søgelys for nogle år siden, da en lokal historiker fortalte om fundet af dødscertifikater på 800 babyer på børnehjemmet, som blev drevet af de katolske nonner ‘Bon Secour søstrene’ fra 1925 til 1961.

Ifølge BBC blev omkring 35.000 ugifte, gravide kvinder sendt til moder- og børnehjemmet i Tuam og ni andre institutioner i Irland, hvor samfundet så skævt til ugifte mødre og deres børn, og hvor den katolske kirke ofte drev institutioner som skoler, børnehjem og hospitaler.

‘Bon Secour søstrene’, som drev hjemmet, har i en udtalelse oplyst, at de samarbejder med kommissionen for at nå frem til sandheden om, hvad der skete på hjemmet i Tuam.

Kilde: Massegrav med babyer og børnelig fundet på gammelt irsk børnehjem | Nyheder | DR

Lignende indlæg:

  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 111 Og der blev givet mig et rør, der lignede en målestok, og engelen stod der og sagde: "Rejs dig op og mål Guds Tempel og alteret og dem, som tilbeder dér, 2 men lad forgården udenfor […]
  • Forord til Bibelen på hverdagsdansk af 2007Forord I 1992 udkom 1. udgave af Bibelen på hverdagsdansk, inspireret af den engelske Living Bible. Den blev en stor succes, og rigtig mange mennesker har været glade for dens ligefremme, […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 6-7/10 -2014 ETIK & MORAL (Kol 3:5) Er fostre mennesker - eller er de ikke? Hvis danske forældre i fremtiden ikke vil nøjes med det kornede sort-hvid billede fra ultralydsskanningen, men vil […]
  • Profeten Habakkuk og hans budskab Habakkuks bog er en af Bibelens mindre kendte bøger. Men i denne artikel viser Samuel Roswall, hvordan den indeholder et stærkt budskab til troende i alle tider. Profeten Habakkuk […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development