Konflikten mellem Hamas og Israel trækker overdøvende store overskrifter i vestens medier, og hvis du ikke ligefrem har en interesse for Syrien, er du nok ikke klar over, at der fra sidste torsdag til fredag, altså på bare to dage, blev dræbt over 700 mennesker i Syrien af jihadister og pro-Assad styrker.
Muslimer mod muslimer, arabere mod arabere, mennesker mod mennesker, hvordan du nu engang definerer denne konflikt, er virkeligheden, at de vestlige medier er forfærdelige til at dække den. Hvorfor?
Jonathan Spyer fra Global Research in International Affairs (GLORIA) udtaler:
”Mere end 700 mennesker dræbt i Syrien fra torsdag til fredag, i de blodigste to dage af konflikten indtil nu. En kvinde blev henrettet for utroskab i Raqqa. Ingen af ovenstående blev dog dræbt af jøder. Dette forklarer formentlig den totale mangel på interesse fra de vestlige medier”
Og hvad med dødstallet i den nuværende Israel/Hamas konflikt? I løbet af den 16 dage lange konflikt mellem Israel og Hamas har 678 personer, ifølge palæstinensiske hospitalskilder, mistet livet på palæstinensisk side. I Israel er det samlede dødstal opgjort til 32. Dvs. at dødstallet i løbet af 16 dages krig imellem Israel og Hamas ca. er lige så stort som dødstallet i Syriens konflikt på bare to dage.
Bevågenheden med hvor mange muslimer der bliver dræbt af jøder, snarere end hvor mange der lider i hænderne på deres egne landsmænd/trosfæller, er en kraftig påmindelse om, hvor naturligt det er for de fleste mennesker til stadighed at fokusere deres opmærksomhed på henholdsvis Israel og det jødiske folk.
Det er tragisk, når uskyldige og civile bliver dræbt, uanset om det er i Gaza, Syrien eller Israel. Det er overhovedet ikke det, der er pointen, men burde der ikke være proportioner i den vestlige presse?
Siden Israel blev oprettet som stat i 1948 er 11 mio. muslimer blevet dræbt i Mellemøsten, omkring 90% af alle disse dræbte er blevet slået ihjel af andre muslimer. Ca. 0,3% er blevet dræbt af israelere. Alene på et år er flere arabere blev dræbt i krigen i Syrien, end i alle de år den arabisk-israelske konflikt har fundet sted.
Alligevel er det Israel der har trukket store negative overskrifter i den vestlige presse, og alligevel er det fra tid til anden Israel der bliver beskyldt for at være roden til konflikten i Mellemøsten. Mon ikke, set i lyset af ovenstående tal, at roden skal findes andet steds? Måske endda i radikal islam? Lad os dog få proportionerne og virkeligheden på plads.
For 248kr kan du give en nødhjælpspakke med bl.a. mad, bleer og modermælkserstatning til en syrisk familie.
http://www.bibelselskabet.dk/StoetOs/StoetOnline/Noedhjaelp_Jordan.aspx?projekt=H423
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
2 kommentarer
Lars
24. juli 2014 at 19:06Tak for artiklen. Kan man få kilderne til de totale drabstal siden Israels dannelse?
Skriften
24. juli 2014 at 23:17Hej Lars
Det kan du da: http://www.danielpipes.org/4990/arab-israeli-fatalities-rank-49th