I dag fejrer Jøder verden over det ”borgelige” jødiske nytår; Rosh Hashanah. Det jødiske religiøse nytår starter med påsken (2Mose 12:2). Rosh Hashanah betyder ”årets hoved” og markerer starten på de ti ”højhelligdage”, (en slags bods og forsoningsdage) som varer til Yom Kippur, forsoningsdagen. Selve dagen bliver kaldt ved mange navne bl.a. Rosh Hashanah (årets hoved), Jom Teruah (hornblæsning dagen), Jom Hazikaron (Ihukommelsens dag) og Jom Hadin (Opgørets dag). Der er så mange ting vi i menigheden kan lære af denne højtid, i denne artikel vil vi fokusere på boden og bønnen (Hornblæsningen som er en central del af Rosh Hashanah må vente)
Det bibelske mandat & den jødiske tradition
Det bibelske mandat for dagen finder vi i 3Mosebog 23:23-25, hvor vi læser: ”Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: På den første dag i den syvende måned skal I holde hviledag, en hellig festforsamling, indvarslet med hornblæsning. I må ikke udføre noget arbejde, og I skal bringe Herren et offer.”
Ifølge de gamle rabbinere åbner Gud på Rosh Hashanah både livets og dødens bog og gør sig klar til at indskrive alt levende til enten et godt eller et svært år, alt efter fortjeneste. Årets første ti dage er derfor en tid til eftertanke og til at rette op på alt det i ens liv, som er gået skævt. Mishnah1 siger, “På nytår, vil alle beboere i verden passere foran ham som flokke af får, som det er sagt, Han har skabt alle hjerter og giver agt på alle deres handlinger. [Sl 33:15] (Rosh Hashanah 1:2).
Gemara1 kommenterer på dette: ”Tre bøger åbnes på Rosh Hashanah, en for de helt retfærdige, en for de fuldstændig onde, og en for de almindelige mennesker. De helt retfærdige bliver straks indskrevet i livets bog. De helt ugudelige bliver straks indskrevet i dødens bog. De almindelige mennesker må vente fra Rosh Hashanah til Forsoningsdagen. Hvis de fortjener godt, bliver de indskrevet i livets bog; hvis de ikke fortjener godt, bliver de indskrevet i dødens bog.”2
Det hedder i en Jødisk bønnebog:
”Vi vil aflægge vidnesbyrd om, i hvor høj grad denne dag er hellig, ja, at den er frygtindgydende og respektindgydende. På denne dag bliver dit rige ophøjet, og din trone bliver befæstet med kærlighed, og du sætter dig på den i sandhed. Det er sandt, at du er dommer, der kan føre bevis, for du ved besked og kan vidne. Du skriver ned og forsegler, du beretter og beregner. Du husker alt, hvad der er glemt, og åbner ihukommelsens bog, hvorfra tingene afslører sig selv, for ethvert menneske har ladet sin hånd sætte sit tegn i den. Der bliver blæst i den store basun, og den stille fine tone høres, englene ryster, medens angst og skræk griber dem, idet de siger: Se, det er dommens dag, hvor himlens hærskare skal stille til dom, for i dine øjne er de ikke skyldfrie i dommen. Du lader alle, der er kommet til verden, passere forbi dig som får. Som en hyrde, der passer sin hjord og lader sit kvæg passere under sin stav, således lader du enhver levende sjæl passere for at tælle og beregne og mønstre, for at fastsætte målet for enhver skabning og nedskrive deres dom.
På årets første dag bliver det nedskrevet, og på forsoningsdagen bliver det forseglet, hvor mange, der skal bort, og hvor mange, der skal fødes, hvem, der skal leve, og hvem, der skal dø, hvem efter et fuldt liv og hvem før tiden, hvem i ild og hvem i vand, hvem ved sværdet og hvem ved vilde dyr, hvem ved sult og hvem ved tørst, hvem i stormen og hvem ved plagen, hvem ved kvælning og hvem ved at blive stenet, hvem, der skal have ro, og hvem, der skal være bekymret, hvem, der skal have det stille, og hvem, der skal føle sig splittet, hvem, det skal gå godt, og hvem, der skal lide, hvem, der bliver fattig, og hvem, der bliver rig, hvem, der skal fornedres, og hvem, der skal ophøjes.
Men bod og bøn og velgørenhed kan afværge den slemme dom.”3
Status
Denne bøn til Gud som ham der forsegler: ”hvor mange, der skal bort, og hvor mange, der skal fødes, hvem, der skal leve, og hvem, der skal dø” har gjort, at Israel plejer at optælle deres befolkningstal på denne dag. ”Ved indgangen af dette jødiske nytår 5775, tæller Israels befolkning nu 8.904.373 personer. Det er en stigning på 1.9 procent i forhold til i fjor. Jøder udgør over seks millioner af indbyggertallet. Antallet af nye immigranter til landet var på 24.801 i de sidste 12 måneder. Der blev født 176.230 børn i denne periode, hvoraf de 90.646 var drenge og 85.584 piger. 75.848 israelere giftede sig i det forløbne år, og der var 23.419 skilsmisser. Det mest populære pigenavn er nu Tamar, som har fortrængt navnet Noa til andenpladsen, fulgt af klassiske israelske navne som Shira, Adelle, Talia, Yael, Leanne, Miriam og Avigail. For drengenes vedkommende er det mest populære navn Yosef, efterfulgt af Daniel, Ori, Itai, Omer, Adam, Noam, Ariel, Eitan og David. I en kommentar til denne statistik siger statsminister Benyamin Netanyahu: – Dette er en triumf over holocaust og andre tragedier, som har hjemsøgt det jødiske folk.”4
Lad os i menigheden også skulle bruge Rosh Hashanah til at gøre status. Jesus sagde: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« (Matt 4:19) Han lærte Nikodemus: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« (Joh 3:3) Denne ny fødsel er også forseglet af Gud, som skriften siger: Men alle dem, der tog imod ham,[Jesus] gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. (Joh 1:12-13) Nok er det Gud, der skaber troen i det enkelte menneske, men vi kan i menigheden hjælpe med, eller stå i vejen ved at være ulydige mod hans ord.
Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«. Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. (Rom 10:12-15,17)
Hvordan er status i den menighed, du kommer i? Hvor mange er i årets løb blevet født på ny gennem ord og ånd, ved at I følger Jesus som menneskefiskere? Hvor mange er faldet fra og blevet åndelige døde i årets løb? Lad os bruge Rosh Hashanah til refleksion og til bøn for at Gud vil bruge vores menighed til Livets vækkelse og troens bevarelse.
Livets bog for øje
Konceptet om domsbøgerne stammer fra skriften, Kong David synger i Salme 69: Slet dem af livets bog, de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige! (Sl 69:29) Da Israel havde lavet guldkalven, står der, at Moses knuste den til støv, hvorefter han vendte tilbage til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd; de har lavet sig en gud af guld. Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører.« Herren svarede Moses: »Den, der har syndet mod mig, vil jeg slette af min bog. (2Mose 32:31-33)
Den sidste store dom i bibelen er den store hvide trones dom, om den kan vi læse i Åbenbaringsbogen: ”Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.” (Åb 20:11-15)
Det er afgørende, at du og jeg lever med livets bog for øje. Vi er blevet frelst ved nåde og tro alene, men en tro uden gerninger er en død tro (Jak 2:14-26), og hvordan skulle en død tro kunne være indskrevet livets bog? Skriften siger, der skal komme en dag, hvor Guds retfærdige dom skal åbenbares da vil Gud gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen. (Rom 2:6-11)
Syndernes forladelse eller jødisk lommeuld?
Hvordan undgår vi en død tro og sikrer os at blive indskrevet i livets bog? Her finder vi lidt uventet hjælp i Rosh Hashanah, særligt i Taschlich-Bønnen. Efter eftermiddags Gudstjenesten, men før solnedgang på Rosh Hashanah, samles de religiøse jøder ved en flod eller å. Rabbinere siger, at vandet skal indeholde fisk. Som en påmindelse om at Guds øjne altid er åbne, ligesom en fisks. Her bedes Taschlich-Bønnen:
”Hvo er en Gud som du, en Gud, der tilgiver Misgerning og ikke ænser Brøde hos dem, som er tilovers af hans Arvelod; han holder ikke evindelig fast ved sin Vrede, thi i Kærlighed har han Behag. Atter vil han forbarme sig over os, vil holde vore Misgerninger nede; ja, du vil kaste alle deres Synder i Havets Dyb. Alle Synder af dit Folk Israels Hus kaste du til et Sted, hvor de aldrig i Evighed mindes eller erindres eller kommes i Hu. Du vise Trofasthed mod Jakob, Kærlighed mod Abraham, som du har tilsvoret vore Fædre fra Fortids Dage!”5
Bønnen er fra Mikas bog 7:18-20, og mens den læses op, så ryster de religiøse jøder krummer ud af deres lommer og ned i vandet. Krummerne repræsenterer folket synder, der bliver båret bort af vandet. Det interessante ved dette ritual er, at de jødiske rabbinere ikke aner, hvor det stammer fra, for det står hverken nævnt i bibelen eller i Talmud. Det vil række for vidt her at komme ind på de forskellige rabbinere løsningsforslag.
Men her har vi i menigheden mulighed for at evangelisere for vores Jødiske venner, for vi kender Ham, der ”bærer synder væk i vandet” og som da det stak Israelitterne i hjertet på pinsedagen, sådan proklamerer vi med Peter: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« (Apg 2:36-39)
Den religiøse jøde kan stå med sine krummer og sit lommeuld år efter år på Rosh Hashanah, men ham vi er døbt til at tilhøre Jesus Kristus ”han trådte frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.” (Heb 9:26-28)
Vel forkynder Gud syndernes forladelse i dåben, men ordet må tilegnes i tro, ellers er dåben lige så meningsløs og virkningsløs som jødiske lomme krummer i vand. (Mark 16:16) Ifølge romerbrevet kapitel 6 bliver vi i dåben korsfæstede med Kristus, derfor er vi døde for synden, men, fortsætter romer brevet: ”er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.” (Rom 6:8-11)
Selvransagelse
Her er svaret på spørgsmålet, hvordan undgår vi en død tro, og hvordan bliver vi indskrevet i livets bog? Sardes menigheden var en menighed, der havde ord for at leve, men var død. Om den siger Jesus bl.a.: ”Husk … hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! …. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” (Åb 3:1-6)
Vi må altså sejre, men hvordan gør vi det? I troen på og livet i Jesus Kristus. Umiddelbart før Jesus beder sin ypperpræstelige bøn, hvor han særligt beder for den kristne menighed, kommer disciplene med en troserklæring til ham: »Nu ved vi, at du ved alt og ikke har brug for, at nogen spørger dig. Derfor tror vi, at du er udgået fra Gud.« Hvad svarer Jesus til det? »Tror I nu? … I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.« (joh 16:31-33). Her findes vores sejr, at vi som Sardes menigheden omvender os og i troen holder fast i livet for Gud i Kristus Jesus, der har sejret og overvundet verden (Åb 3:21), og så er løftet: ”jeg vil aldrig slette dit navn af livets bog”.
Lad os derfor som kristne også bruge Rosh Hashanah, ikke kun på at holde status over den menighed vi kommer i, men også som jøden på at reflektere over vores eget liv og høre Jesus stille spørgsmålet igen: Tror I nu? Ellers som skriften siger andetsteds: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve. (2Kor 13:5)
“L’shanah tovah tikatev v’aihatem” (Godt nytår, må dit navn være indskrevet i Livets Bog)
Menneske og menneske imellem
At Gemara fortæller: ”at de almindelige mennesker må vente fra Rosh Hashanah til Forsoningsdagen. Hvis de fortjener godt, bliver de indskrevet i livets bog; hvis de ikke fortjener godt, bliver de indskrevet i dødens bog”, gør at det er en tradition på Rosh Hashanah at bede andre om forladelse i de 10 dage frem til Yom Kippur, hvis man mener, at man har behandlet dem dårligt i det forgangne år. Som jøderne siger: Man kan nemlig ikke få himlens tilgivelse, før man har fået menneskers.
Jøden Jesus lærte os i sin bjergprædiken: Når du … bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre. (Matt 5:23-26) og fortsætter: … tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. (Matt 6:14-15)
Lad os derfor sammen med jøderne bruge Rosh Hashanah på at få gjort op med det, der skiller os fra andre mennesker. Bærer du bitterhed mod et andet menneske, som du har brug for at tilgive? Ved du om nogle, at de har noget imod dig? Så har du i dag og de næste ti dage frem en dejlig anledning til at søge forsoning, enighed og fællesskab.
Æbler i honning
Rosh Hashanah fejres også i hjemmet med et festmåltid. Traditionen er at spise sød mad, som skal sikre én et sødt og godt nyt år. Ashkenaziske jøder6 spiser særligt æbler med honning. Lad os også som kristne bruger denne bibelske højtid til fremadrettet at søge Herrens velsignelse. Lad os holde festmåltid med søde retter, også i studie og læsning af Guds ord for ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ (Matt 4:4) og nok kan Gud ord være bitter og fyldt med klage, suk og ve, men det er så sandelig også sød som honning (Ez 2:9-3:3; Åb 10:9-10)
Gud siger til sit ejendoms folk Israel: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jer 29:11) ord vi også som kristne må tage ind over vores liv. For Gud er ikke kun jødernes Gud men også vores (Rom 3:29), og Han har også store planer med os, lad os derfor holde Rosh Hashanah med Israel.
Som skriften siger: Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og køb korn uden penge, vin og mælk uden betaling! Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød, jeres løn for noget, der ikke mætter? Hør dog på mig, så skal I spise godt og svælge i fede retter. Vend øret til mig, og kom, hør på mig, så skal I leve! Jeg vil slutte en evig pagt med jer, opfylde de urokkelige løfter til David; jeg gjorde ham til et vidne for folkene, til fyrste og hersker over folkene. Du skal kalde på et folk, du ikke kender, et folk, der ikke kender dig, kommer løbende til dig, for Herren din Guds skyld, Israels Hellige gør dig herlig. Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse. For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer. For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde. (Es 55:1-11)
Æbler med cremet honning dip: Bland ¼ kop yoghurt naturel med 2 tsk honning. Serveres som dip til skiveskåret æbler.
Velbekomme og Shana tova – godt nytår!
Nicki Andersen
- Talmud består af diskussioner og historier, hvor lærde rabbinere diskuterer og argumenterer sig frem til, hvordan jødedommen skal praktiseres. Talmud består af Mishna og Gemara. Mishna kommer ifølge ortodoks jødedom fra Guds ord, som Moses mundtligt modtog fra Herren. Gemara er rabbineres kommentarer og fortolkning, mens det en gang i mellem bliver suppleret med historier om moral og etik.
- De gamle rabbinere taler om 4 domme, men dommen på Rosh Hashanah er unik, fordi den i dens karakter er universel: Gud dømmer alle beboere i verden til enten et godt eller et svært år. Dette er helt forskelligt fra de andre domme, som er begrænset til den jødiske nation.
- Bent Melchior: Jødedommen – en tekstcollage, Gyldendal
- Richard Oestermann, Udfordringen 22. september, 39, 2014
- Tephilath Israel. Danske bønner for Israelitter til brug ved Gudstjenesten, i hjemmet og på kirkegården. A.A. Wolff
- Ashkenaziske jøder er opkaldt efter “Ashkenaz”, det hebraiske ord for “Tyskland”, og oprindeligt er de efterkommere af jøder, der bosatte sig i Rhindalen i 800-tallet. Efterhånden udvandrede en del af dem til Østeuropa og Rusland. De fleste nulevende jøder er ashkenaziske, og de fleste bosat i USA eller Israel.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments