Sjælden stenaldermaske opsporet i Israel

De israelske myndigheders enhed til at finde stjålne antikviteter har opsporet en sjælden stenmaske, som stammer fra landets tidligste historie.

En 9.000 år gammel stenmaske er kommet i de israelske myndigheders varetægt efter et tip. Fangsten blev gjort af politienheden Antiquities Theft Prevention Unit, der opsporer stjålne, antikke genstande og forhindrer, at de ender på det sorte marked.

Informationerne om, hvordan enheden fik fat i masken, er sparsomme. Myndighederne oplyser kun, at masken befandt sig på Vestbredden, og ­­­at flere personer blev afhørt, inden masken blev lokaliseret.

“Når man ser den, har man lyst til at græde af glæde”, sagde arkæolog Ronit Lupu fra enheden til National Geographic. Masken vurderes til at være fra 7.000 f.Kr.

Masken er hugget ud i kalksten og ligner et menneskeansigt med tænder, næse og sågar kindben. Fire borede huller i siderne har sandsynligvis været brugt til at binde den fast – muligvis på en person. 

Maskens formål er dog uklart. Forskernes teori er, at den muligvis har været en del af et religiøst ­dødsritual.

Stenaldermasken er den 16. fra denne periode fundet i Israel, men kun den 3., som arkæologerne ved præcist, hvor stammer fra. De resterende 13 masker er i privat eje, hvilket gør dem svære at undersøge – mange arkæologer anfægter derfor deres ægthed.

Kilde: historienet.dk

Lignende indlæg:

  • Jews For Jesus planter frø Jews For Jesus’ kampagne ”Behold Your God”  har nået sin årlige afslutning. Kampagnen strækker sig over flere år, og fokuserer på tolv forskellige regioner i Israel. Dette år har den […]
  • DA31: Habakkuks Bog 21 Op på min Varde vil jeg stige; stå hen på mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har på min Klage. 2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: "Skriv Synet op og […]
  • Præsters ret til at afvise homoseksuelle vielser under politisk pres Præsters frihed til at sige nej til vielse af homoseksuelle er under pres. Flere partier vil nu drøfte ordningen. Man gør vold på kirkens historiske frihedsforståelse, siger […]
  • DA31: Ezekiels Bog 91 Så hørte jeg ham råbe med vældig Røst: »Byens Hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvåben i Hånden!« 2 Og se, seks Mænd kom fra den øvre Nordport, hver med sin Stridshammer i […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development